Thomas Eje har stadig sit hjem på Sydals til salg.

Men her efter et halvt år på markedet har entertaineren og hans hustru Katherine Scrivens Eje nu set sig nødsaget til at skære en million fra prisen.

Derfor kan man altså købe Thomas Ejes i alt 410 kvadratmeter og 12 værelser på Sydals for lige i underkanten af fire millioner kroner, fremgår det af oplysninger fra Boliga.

Overfor Billed-Bladet bekræfter Thomas Eje, at kunstnerægteparret har skåret en million af prisen på deres hjem gennem de sidste 15 år.

ARKIV. Thomas Eje og konen Katherine Scrivens i deres galleri på Sydals.
ARKIV. Thomas Eje og konen Katherine Scrivens i deres galleri på Sydals. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den 67-årige skuespiller og kunstner forklarer dog, at han og hans 59-årige hustru ikke har travlt med at få solgt hjemmet på den sønderjyske ø, da de gerne vil blive på Sydals frem mod deres nærmende alderdom.

»Vi vil bare gerne ned på det halve i størrelse. Måske går der en uge, måske går der nogle år, før ejendommen er solgt,« lyder det fra Thomas Eje i ugebladet.

Det er heller ikke første gang, at kunstnerægteparret har forsøgt at sælge hjemmet.

Parret købte ejendommen tilbage i 2008 og har ikke mindst åbnet hjemmet som et kulturhus med både galleri og koncertsal.

Thomas Eje er skuespiller, komiker, sanger, kunstmaler og multikunstner. Han er ikke mindst blandt skuespillerne i den kommende Tivolirevy for 2024.
Thomas Eje er skuespiller, komiker, sanger, kunstmaler og multikunstner. Han er ikke mindst blandt skuespillerne i den kommende Tivolirevy for 2024. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

I tidernes morgen gav Thomas Eje og Katherine Scrivens Eje 2,7 millioner kroner for ejendommen og den 9000 kvadratmeter store tilhørende grund.

Første gang hjemmet blev sat til salg fem år senere, lød prisskiltet på 4,6 millioner kroner.

Efter yderligere to salgsforsøg, der begge siden blev trukket tilbage, er prisen så nu helt nede under fire millioner kroner for kunstnerægteparrets hjem i det sønderjyske.

Så nu er prisskiltet for den enorme ejendom på Sydals landet på 3.995.000 kroner.

Hør seneste afsnit af B.T.s spritnye forbrugspodcast 'Spar kassen' herunder.