Historierne har medierne kunnet lave år efter år. Historierne om, hvordan især dele af overklassens sønner på nordsjællandske gymnasier har opført sig mildest talt grænseoverskridende over for nye 1. g-piger.
I år er det blevet meget konkret: Den i dag 17-årige Anja Leighton har – meget modigt – fortalt, hvordan en gruppe drenge på Rungsted Gymnasium stod bag forskellige ydmygelser, da hun gik i 1. g.
Til denne fortælling lægges nu den detalje, at dresscoden til den såkaldte puttemiddag var 'sort nederdel, hvid skjorte og rødt undertøj'.
Ord er næsten overflødige, men til de forældre og unge (i Nordsjælland), der stadig ikke har forstået det: Skam jer.
Ud over de unges forvrængede forestilling om, hvordan man opfører sig i gymnasiet, så er det groteske ved alt dette, at vi som nævnt indledningsvis har læst om alt dette før. Flere gange. Det kan jo godt undre, når både rektorer og politikere er enige om, at det skal stoppes.
Men man fornemmer desværre, at der bag især rektorreaktionerne gemmer sig en tro på, at dette går væk af sig selv efter en opsang på en morgensamling eller et par besøg i gymnasieklasserne. Det gør det ikke. Og det bør være tid til at tænke ud af boksen på skolerne. Eller i det mindste gå hårdere til værks inden for det eksisterende regelsæt.
Man kan også i sit stille sind undre sig over, hvor forældrene er henne. Det er vanskeligt at styre teenagere, men det lader til, at nogle har slået alt for meget op i opdragelsesbanen.
Samtidig er det uendelig trist at se ned i SoMe-kloakken i disse dage. Her finder man – ikke overraskende – en lind strøm af angreb på Anja Leighton. Hun skal nu finde sig i at blive svinet til. Fordi hun gjorde det eneste rigtige og stod frem.
Kære Anja. Tak for din ærlighed. For din fortælling. Du har gjort os alle en tjeneste. Og du har intet at skamme dig over. Det er der til gengæld rigtig mange andre, der har.
