»Jeg har talt med mange af de borgere, der føler sig trådt på. Og jeg forstår det godt, når man hører deres historier.«
Sådan siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter B.T. og andre medier har beskrevet en række sager, hvor danskere er kommet ud for alvorlige ulykker og efterfølgende er kommet i klemme ved deres forsikringsselskab.
Det gælder blandt andre Louise Jensen, der som 27-årig blev påkørt i sin bil og siden i årevis har kæmpet forgæves for at få erstatning for de skader, hun lider under.
Hun blev, ligesom en række andre danskere, som DR Kontant og A4Nu har talt med, sendt til en bestemt speciallæge, hvis konklusioner, ifølge deres advokater, gang på gang er faldet ud til forsikringsselskabernes fordel. Se Facebook-liven herunder:
Problemet er, mener Liselott Blixt, at nogle forsikringsselskaber ikke har tiltro til den læge, der i første omgang udreder patienter efter en ulykke, og derfor kræver, at de bliver tilset af en ny speciallæge, som forsikringsselskabet anbefaler.
»Og så ser vi desværre, at der sidder en anden læge og erklærer, at den første læges vurdering ikke er korrekt. Og så får de ikke erstatning,« siger Liselott Blixt, der torsdag var gæst i B.T.s livestudie.
Hun arbejder nu sammen med Enhedslisten og SF på at indføre nye regler på området, så forsikringsselskaberne ikke har nogen indflydelse på f.eks. inddragelse af speciallæger.
»Vi bliver nødt til at have et uafhængigt system, som tager udgangspunkt i borgerens symptomer og skader.«
Derfor skal sager i udgangspunktet afgøres ud fra det materiale, der i forvejen ligger i lægejournalen, mener Liselott Blixt.
»Jeg har hørt om folk, der har haft fire-fem læger inde over. Det er grotesk.«
»Man skal kun ud og have en ny speciallægeerklæring, hvis der virkelig er noget at sætte fingeren på, der gør, at man har brug for second opinion,« siger hun og tilføjer, at det skal ske ud fra en liste over læger, der er ens for alle. Ikke ud fra valgmuligheder, som forsikringsseskabet giver.
De nye regler skal også forhindre, at folk ikke risikerer at havne i en situation, hvor de ikke har fået den tilstrækkelige dokumentation, og sagerne kører i årevis, ligesom det skete for Louise Jensen.
For eksempel, at ens skader er dokumenteret af en læge inden for 72 timer efter ulykken, før de anerkendes af forsikringsselskabet. Det fik Louise Jensen ikke gjort, da hun på skadestuen blev bedt om at tage hjem og hvile sig, fordi hun 'nok havde fået hjernerystelse'.
»Man skal have enorme ressourcer for med det samme at tænke, at man skal have undersøgt sin nakke og sørge for hurtigt at blive tilset af en læge. Det er et fåtal af mennesker, der kender alle de regler her for at sikre, at alting bliver undersøgt fra start af,« siger Liselott Blixt og tilføjer:
»Det er lige før, man i dag skal gå til lægen for at få papir på, at man er sund og rask og ikke fejler noget, i fald der sker noget en dag,«
Brancheorganisationen Forsikring & Pension mener dog ikke, at der er behov for at ændre lovgivningen på området.
»Der er helt fastlagte regler, der skal sikre, at patienterne får en objektiv og fagligt kvalificeret, uvildig undersøgelse, når der udarbejdes speciallægeerklæringer. Der føres også tilsyn med det af myndighederne, og opstår der tvivl om objektiviteten, kan der klages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Jeg har svært ved at se, hvordan det, ordførerne foreslår, adskiller sig fra det system, man har i dag. Her får du som skadelidt mulighed for at vælge mellem forskellige speciallæger på et tidspunkt og et sted, der passer dig bedst,« siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring og Pension, til DR.
