‘Fuldstændig crazy’.
Sådan beskriver direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm selv sit liv de seneste tre måneder og fortæller i et åbenhjertigt interview med B.T., at der er strømmet alvorlige følelser gennem hans krop.
»Da corona ramte, tænkte jeg, at det jo er det, jeg får min løn for. Jeg vidste godt i marts måned, at det her var den største sundhedskrise i mange mange årtier i Danmark. Jeg er bare glad for, jeg havde den erfaring, jeg har,« siger Søren Brostrøm med henvisning til sit arbejde som læge i 20 år, ni år i Sundhedsstyrelsen og fem år som direktør.
Han har også et ‘smart trick’ til at få nok søvn, når arbejdet, som nu, kalder hver eneste dag. Men først forklarede han, hvordan han følte det tunge ansvar på sine skuldre, da noget afgørende gik op for ham.
Som direktør for Sundhedsstyrelsen er han blevet Danmarks corona-general, der er med til at styre slagets gang i det, han kalder den største sundhedskrise i mange, mange årtier.
Men Søren Brostrøm følte, han var klar til opgaven, da det stod klart, at Danmark ikke gik fri for corona.
»Så jeg har prøvet lidt af hvert. Det her er selvfølgelig det største, der er sket.«
Snart 55-årige Søren Brostrøm har desuden formået at få sin søvn hver nat for at kunne fungere.
»Jeg er jo en halvgammel mand, så jeg har et trick. Det er, at man ikke skal komme alt for sent i seng og ikke arbejde, inden man går i seng. Drop iPaden en time inden. Ellers kører det rundt oppe i hovedet, og man kan ikke falde i søvn,« siger han og får hurtigt tilføjet:
»Og lad være med at drikke kaffe. Ellers skal man op og tisse om natten - i hvert fald når man har min alder.«
Søren Brostrøm indrømmer, at han har begået fejl i processen og har før indrømmet, at testkapaciteten i Danmark ikke var god nok til at begynde med, og at man var for længe om at opbygge den.
»I februar og marts måned blev vi fanget af, at vi manglede værnemidler og manglende testudstyr. Det var tilfældet for stort set alle lande. Fremadrettet skal vi være mere på forkant i forhold til at have de ting på lager,« siger han.
Og han har intet imod at indrømme fejl.
»Som ung læge kommer du til at begå fejl. Fordi det er menneskeligt at fejle. Det er hårdt, hvis du laver fejl som læge. Men kan du snakke åbent om dine fejl med dine kolleger, kan du lære af dem.«
Derfor er han også meget optaget af at få evalueret Danmarks corona-indsats.
»Det svære ved beredskabsplanlægning er, at man ikke ved, hvad der rammer næste gang. Vi havde en askesky, der lammede Europa for nogle år siden . Vi har haft oversvømmelser og et mærkværdigt klima. Der sker hele tiden nye ting, som vi skal forberede sig på. Men man kan ikke forudse alt. Desværre.«
