Skal nyuddannede akademikere søge job som f.eks. Kassedame i Netto, hvis de ikke umiddelbart kan finde et job, der passer til deres uddannelse?
Det mener et overvældende flertal af B.T.s følgere på Facebook, der mener, at ledige akademikere skal se at få fingeren ud.
Det kom frem i B.T. Live, hvor Weekendavisens debatredaktør, Søren Villemoes, var gæst. Her blev læserne spurgt, om arbejdsløse akademikere skal søge job i Netto, hvis de ikke kan få job inden for deres eget fag.
»Ja, selvfølgelig skal de det. Sådan nogle dovne svin,« svarede B.T.-læseren Erik Hansen.
»Ja, de er ikke mere end andre mennesker. De må tage hænderne op og komme i gang, det kaldes at forsørge sig selv,« skrev Henny Sindal Holmgaard.
Søren Villemoes var i studiet for at følge op på den debat, 27-årige Lea Tolstrup satte i gang, da hun stod frem og fortalte, hvordan hun i to år uden held havde forsøgt at søge arbejde inden for sin uddannelse i kultur & kulturformidling fra Københavns Universitet.
Da dagpengene slap op efter to år, endte hun med at søge bredere, og tidligere i år fik hun ansættelse som lærervikar.
Debatten blev blandt andet fulgt op af et interview med Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i Berlingske, som ifølge avisen kalder nyuddannede akademikere, der ikke vil tage job i Netto for ‘luddovne’.
Men den tilgang til debatten irriterer Weekendavisens debatredaktør. Han mener i stedet, at Lea Tolstrup er offer for et kynisk uddannelsessystem.
»Det er unfair, at man går så hårdt efter hende, Lea. Hun har selvfølgelig taget en uddannelse med forventningen om en karriere. Hvem ville dog bruge fem år af sit liv på noget, hvis de ikke regnede med at få et job inden for det område i den anden ende?«
»Hvorfor er der INGEN, der har spurgt, hvorfor ingen tilsyneladende efterspørger hendes kompetencer? Det skyldes, at vi uddanner for mange af hendes slags. Der er gået inflation i universitetsuddannede,« sagde Søren Villemoes
Det skyldes primært den såkaldte taxameterordning, som belønner universiteterne per studerende, de får igennem uddannelsen, mener han. For det resulterer i, at niveauet falder, særligt på humaniora, som han beskrev det i Weekendavisen for nylig:
'Blot siden jeg selv begyndte at læse religionsvidenskab på Københavns Universitet i 2001, er andelen af unge, der kommer ind på universitetet, steget fra omkring 25 til over 40 procent. Alt imens er der gradvist slækket på fagligheden – særligt på de humanistiske uddannelser. Ser man på en liste over de 25 universitetsuddannelser med størst dimittendledighed, er de også domineret af humaniora'.
Siden 2013 er beskæftigelsen blandt nyuddannede medlemmer af de akademiske a-kasser vokset fra ca. 9.700 til ca. 14.000. Samtidig er ledigheden vokset fra knap 4.000 til godt 6.000 ifølge paraplyorganisationen Akademikerne.
De dygtige studerende og unge fra akademikerhjem skal nok klare sig, mener Søren Villemoes.
»Men dem, som regner med at blive løftet fagligt til et nyt niveau, bliver svigtet, når du har uddannelsesinstitutioner, hvor det bare handler om at få folk ind og så ud på den anden side. Arbejdsgiverne ved jo ikke, om de kan noget,« tilføjede han i B.T. Live.
Burde nyuddannede humanister som Lea Tolstrup ikke have undersøgt, om der var brug for folk med den uddannelse, de tog, før de gik i gang?
»Jo, men det er stadig et tegn på, at der er blevet uddannet for mange af hendes slags, når der ikke er et job til hende. Så simpelt er det,« svarede Søren Villemoes.
»Man skal ikke være for fin til at tage et job, som man er overkvalificeret til, men det ville da være bizart, hvis det var det første, man gjorde, når man var færdiguddannet.«
At et job i Netto bliver set som et midlertidigt job for arbejdsløse akademikere er faldet Netto-direktør Michael Løve for brystet, og det er Søren Villemoes enig i.
»Det irriterer mig grænseløst, at man taler om, at man altid kan blive kassedame i Netto. Det kan man ikke. Det er enormt krævende.«
»Min egen kæreste er kassedame, og jeg kan ikke holde ud, at folk skal tale nedladende om det erhverv.«
