En døende kvinde har fået et sidste kig på solen ved hjælp af 3D virtual reality.

Virtual reality er på vej tilbage, og Oculus Rift, der laver nogle af de mest succesfulde VR briller, finder hele tiden flere muligheder for områder, hvor VR kan kan bruges. Ud over underholdning, som er det primære formål med VR headsettet, ser Oculus Rift også muligheder for eksempelvis brug indenfor medicinalindustrien og til undervisningsbrug. Men en ung kvindes døende bedstemor fik sat tankerne igang om endnu flere muligheder.

En sidste tur udenfor

Roberta, som den gamle dame hed, var blevet opgivet af lægerne efter en kræftbehandling havde vist sig ikke at gavne hendes fremskredne sygdom, og hun havde fået at vide, at hun havde ca. tre måneder tilbage og de ville formentlig blive tilbragt indenfor i en stol. Hendes barnebarn Priscilla skrev derfor et rørende brev til holdet bag Oculus Rift, der ikke tøvede længe før de sendte et VR headset til den unge kvinde, som hendes bedstemor så kunne prøve på. Roberta samlede så en liste over de steder, hun gerne vil se og ved hjælp af Google Street view kom hun en tur rundt i hele verden. Priscilla havde derudover gang i at lave sin egen VR video med blomster, vandfald og smukke landskaber - men desværre nåede bedstemor Roberta aldrig at opleve den nye video, for hun døde blot fire uger efter sin første tur i VR med Oculus Rift. Ikke desto mindre beviser det, at der er masser af muligheder for at bruge virtual reality til andet end bare underholdning.

Se videoen hvor Roberta går en tur i virtual reality her.