Selv med masser af streamingtjenester bliver der stadig piratkopieret serier i massevis via torrents. TorrentFreak har samlet en liste over de ti mest hentede.

Den mest hentede serie i år er – måske ikke så overraskende – Game of Thrones. Det er formentlig både fordi den bliver sendt på HBO, der er en betalingskanal i USA, hvilket gør det sværere tilgængeligt, og fordi det er den mest hypede serie internationalt.

Hele 5,9 mio. downloads af det mest sete afsnit blev det til, mens det samme afsnit ”kun” blev set af 5,5 mio. mennesker på HBO selv.

Breaking bad

Den også meget omtalte serie Breaking Bad har sneget sig op på andenpladsen. I USA sendes serien på AMC, der er noget mere tilgængelig, så her var seertallet på det mest sete afsnit da det blev sendt på tv 10.280.000, hvor antallet af downloads via torrents ”kun” lå på 4.200.000.

På tredjepladsen kom en anden meget hypet serie, nemlig The Walking Dead, der blev hentet 3.600.000 gange.

Se hele top ti her