Nike har fyret folkene bag aktivitetsmåleren, Nike Fuelband. Fremover vil de satse på software og apps i stedet for bærbare produkter.

De fleste af de personer, der har siddet og udviklet Fuelband har ifølge CNET fået en fyreseddel. Nike vil lukke ned for produktionen af bærbare gadgets som Nike Fuelband. I stedet for vil Nike fokusere på at udvikle software til at måle folks aktivitetsniveau.

Wearbables markedet bliver oversvømmet

Nike har ikke solgt særlig mange wearables i form af Nike Fuelband her i Danmark. Men på verdensplan er der dog en del, som bruger det minimalistiske armbånd, hvor displayet består af lysende prikker. Men de bliver nødt til at se sig om efter et andet armbånd til at måle deres aktiviteter i fremtiden. Rigtig mange producenter som Samsung, Garmin, Jawbone og Fitbit har allerede sendt et produkt på gaden, og endnu flere kommer til som for eksempel Google og sandsynligvis også Apple. Se Nike Fuelband video her.

Apple chef i Nike bestyrelsen

Nogle mener, at Nike trækker sig ud af markedet for wearables, fordi det vil blive oversvømmet med nye produkter i år. Produkter, der er mere avancerede end Nike Fuelband, og som samtidig vil bliver solgt til en konkurrencedygtig pris. Samtidig spekuleres der i, at Apples chef, Tim Cook, sidder i bestyrelsen hos Nike, så han har måske ladet dem vide, at Apples længe ventede ur bliver præsenteret i år. Det vil nemlig få rigtig mange Apple brugere med på wearables bølgen og gøre det svært for resten af markedet. Med Tim Cook og Apple som partnere, er det også en mulighed at Nikes software kan køre på Apples kommende ur, iWatch, hvilket vil være en fremragende måde for Nike at blive profileret på, uden at skulle bruge krudt på at udvikle nøjagtig samme hardware som alle andre arbejder på. Nike har ikke officielt meldt ud, hvornår Fuelband tages ud af produktion, men uden et team af udviklere kommer der i hvert fald ingen nye modeller på markedet mere, og hvis iWatch kommer i år, vil teknologien i Nike Fuelband hurtigt komme til at se noget forældet ud. Se det toplækre koncept for iWatch her.