Friends Nearby er en ny feature, der lader sig se, når dine venner er i nærheden, så I kan mødes.

Vores mobiltelefoner ved som regel altid, hvor vi befinder os. Nu lancerer Facebook en ny tjeneste, Nearby Friends, der kan indstilles til at sende informationer om, hvor vi er, videre til vores venner. På den måde kan Facebook applikationen give besked, når vores Facebook-venner er så tæt på os, at vi kan aftale et hurtigt møde.

Find det præcise mødested

For at Friends Nearby kan fungere, skal både du og dine venner have slået featuren til. Facebook bruger så telefonens oplysninger om, hvor vi er for at se, om vores venner er i nærheden. Det er muligt at udvælge bestemte venner, man vil dele oplysninger med, så det er altså ikke alle, der får adgang til at se, hvor man er. Det er også muligt at slå featuren helt fra, hvis man ind i mellem helst vil være helt i fred. Featuren kan måske også bruges til at undgå folk, så man f.eks. undgår at løbe ind i sin eks-kæreste, når man går i byen. Ellers kan man måske bruge Cloak-app'en, der er designet til at bruge data fra Instagram og Foursquare til at advare, når f.eks. eks'en er i nærheden.

Kommer først i USA

Den nye feature bliver i løbet af de kommende uger rullet ud i USA, så vi andre må altså vente lidt med at finde ud af, hvor vores venner er. Facebook skriver ikke, hvornår det sker, så vi må altså være lidt mere tålmodige i Danmark. Se en video af funktionen her.