Tag lækker lyd med dig på farten. Vi har lyttet til og testet fem forskellige trådløse Bluetooth-hovedtelefoner. Se hvilke der er de bedste.
Opret abonnement på PLUS og se hvilke trådløse hovedtelefoner du skal købe, så du kan få den bedste lyd med dig på farten.
Vi har testet disse fem Bluetooth-hovedtelefoner:
- Bose Soundlink Bluetooth Headphones
- Jabra Move Wireless
- Philips Fidelio M2BT
- Sennheiser Urbanite XL
- Sony MDR-10RBT
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Bose Soundlink Bluetooth Headphones
De lyder pragtfuldt og har et par ekstra tricks i ærmet, men de har prisen og udseendet imod sig.
Kombinationen af det turkisblå plastik og det hudfarvede materiale på kopperne og bøjlen er ikke nogen vinder på den testosteron-dominerede iNPUT-redaktion. Heldigvis fås hovedtelefonerne også i en mørkere finish. Dem ville vi nok gå efter. Til gengæld er Boses Bluetooth-hovedtelefoner forbavsende lette (153 gram) og behagelige at have på, selv om der er en lille tendens til at de varmer ørerne.
Man skal ikke altid gå efter udseendet og Bose scorer gode point på stort set alle andre parametre. Opsætningen er legende let; tænd på knappen, så leder en kvindestemme igennem processen. Den samme kvindestemme holder dig opdateret med batterilevetid og oplyser dig om hvilken enhed, hovedtelefonen er koblet sammen med, hver gang du tænder den. Og modtager du opkald, mens du har dem på, fortæller hun endda hvem som ringer (navn, hvis det er en kontakt, nummer hvis ikke). Det er en ret fantastisk feature. Der er naturligvis også indbygget mikrofon, så du ikke behøver at hive mobilen op af lommen.
Al betjening foregår via knapper på den højre kop. Der er mulighed for at håndtere volumen, pause musikken og besvare opkald. Nå ja, og så kan man springe frem og tilbage mellem numre ved at trykke flere gange på knappen. Det er relativt hurtig lært og knapperne sidder meget fornuftigt. Batterilevetiden er også godkendt. Bose hævder at de kan spille omkring 15 timer på en opladning, og det passer fint med vores erfaringer.
Går vi ind i materien – lyden – er der kun en ting at sige: Bose kan altså noget med lyd, og af en Bluetooth-enhed at være, er lyden virkelig sprød. Den er naturlig og klar og har en kraftig bas, der alligevel aldrig bliver for dominerende. En behagelig lys, der egner sig lige dele til rock, pop og elektronisk musik. Der er mulighed for at bruge et medfølgende kabel, hvis hovedtelefonerne løber tør for batteri, men det bør kun anvendes i nødstilfælde, for den kablede lyd imponerer ikke.
Det gør prisen til gengæld. Men ikke positivt. Den vejledende pris er pænt høj, men de fås en plovmand billigere, hvis du leder på nettet – og så er det et noget bedre køb.
Jabra Move Wireless (Testvinder)
Trods lav pris er Jabra Move Wireless oppe blandt de bedste.
Jabras Move Wireless er beviset på, at man ikke behøver at sætte formuen over styr for at få et sæt ordentlige trådløse hovedtelefoner. Ikke alene er de lækre at se på, målt ud fra lydkvaliteten kan de også mænge sig med de dyreste modeller uden at skamme sig.
Designet er dejlig minimalt; stof, syntetisk læder og rustfrit stål i en skøn blanding, der er overraskende fashionabelt skruet sammen. Men det har en pris, idet de ikke er voldsomt behagelige at have på igennem længere tid. De presser lidt for meget på denne anmelders ører. Desuden har de problemer med at holde baggrundsstøj ude, hvilket sikkert vil genere folk, der bruger dem i offentlig transport.
Opsætningen er nem; tænd på knappen og følg instruktionerne fra stemmen. Hun er ikke lige så snakkesalig som kvinden der bor i Bose-hovedtelefonerne, men hjælpsom er hun stadig. Move kan parres med op til otte enheder – to på en gang – og du kan modtage opkald uden at røre ved telefonen takket være den indbyggede mikrofon. Men i modsætning til f.eks. Bose, så får du ikke at vide, hvem der ringer. Al betjening – volumen, skip track og besvar opkald – foregår via tre knapper på den venstre kop.
Så vidt vi ved har Move Wireless ikke aptX-protokollen, der giver streaming i cd-kvalitet via Bluetooth, men det har de mere end dobbelt så dyre modeller fra Bose heller ikke, så vi tilgiver brugen af sparekniven denne gang. Til trods har Move slet ikke noget at skamme sig over – lyden kan klare sig mod de dyreste i testen, på trods af, at de koster det halve. Ushers Papers står stramt i lydbilledet, med en varm bas og krystalklar vokal. På Michael Jacksons Billie Jean er der dog tendens til, at diskanten skærer. Alligevel er jeg officielt imponeret af kvaliteten, når prisen tages i betragtning.
Leder du efter et sæt Bluetooth-hovedtelefoner, hvor lyden ikke er den væsentligste parameter, så finder du ikke en hovedtelefon, hvor du får mere for pengene, end her. Jabra har snittet et virkelig godt tilbud.
Philips Fidelio M2BT
Er du ligeglad med prisen, kvitterer Fidelio med fænomenalt god lyd.
Philips trådløse Fidelio M-serie har vundet hæder i alverdens magasiner – og det er ikke uden grund. Det er som om at Philips har høstet alt det gode fra de øvrige modeller og æltet det sammen til noget nær det bedste Bluetooth-headset, vi har haft pilfingrene i nærheden af.
Designet er minimalistisk. Det er design, du kan være bekendt at bære i offentligheden, selv om du har rundet de 30. Både byggekvalitet og udseende er helt i top; bøjlen er af metal og pakket ind i stof og syntetisk læder. Selv om kopperne sidder på ørerne, formår de alligevel at sortere en del baggrundsstøj fra.
Kopperne er behageligt bløde og bøjlen sidder godt på denne anmelders runde hovede. Men der lidt tendens til at de bliver anstrengende efter noget tid.
M2BT er også med i front, når vi taler funktioner. Ud over Bluetooth med aptX har den NFC, så du kan koble dem sammen med Android-mobiler ved at lægge den tæt op ad hovedtelefonerne. Derudover har M2BT ikke bare en, men to mikrofoner, hvoraf den ene er dedikeret til at måle ekstern støj og tilpasse volumen. Det giver virkelig god lyd, når man taler i telefonen. Desuden kan mobilen naturligvis fjernbetjenes via knapperne på højre kop. Denne anmelder er dog ikke fan af knapperne, der er lidt svære at ramme.
Takket være aptX leverer M2BT en fremragende lyd – hvis du har en mobil der understøtter standarden (det gør iPhone 6 for eksempel ikke). Lydbilledet er varmt og der er ikke den barskhed i lyden, som der ofte er i trådløs lyd. Rytmesektioner følges stramt og detaljer er klare. En virkelig lækker lyd, hvis ikke den bedste i testen.
Men toppen tages brutalt af, hvis man bruger en kilde uden aptX. Ikke at lyden bliver horribel, men den bliver mere ordinær, og iPhone-brugere bør i virkeligheden kigge et andet sted hen – der er ingen grund til at betale ekstra for aptX, når man ikke kan bruge det. Alternativt kan det faktisk betale sig at bruge det medfølgende kabel – det gør lyden bedre, men så forsvinder jo hele ideen med trådløse hovedtelefoner.
Sennheiser Urbanite XL
Selv om Sennheiser er kommet sent til festen, stjæler de alligevel opmærksomheden med god lyd pakket ind i et lækkert design.
Sennheiser præsterer med Urbanite XL Wireless at lave et headset, der allerede når man tager det ud af kassen lyser af kvalitet. Både materialevalg og byggekvalitet er helt i top, og designet gætter vi også på, falder i god smag. Der er dog samme problem med kopperne på dette sæt som der er med Sennheisers ”almindelige” sæt med kabel; de falder alt for let af, og er så ekstremt svære at sætte på igen. Det er en klar fordel, at man kan skifte kopperne når de bliver slidt, men det skal altså gøres ordenligt, og det er ikke tilfældet her – desværre.
Pasformen på Sennheisers bud på et trådløst headset er rigtigt god. De store hørekopper dækker glimrende over selv de største ører og læderet er blødt og behageligt. Samtidig lukker de en del af lyden fra omgivelserne ude, om end de dog ikke slutter helt tæt.
Det er let at betjene høretelefonerne via den fjernbetjening, der sidder på ledningen når man har den på. Uden ledning bliver det mere problematisk; nu styres de nemlig via touch på siden af den ene hørekop, og det er simpelthen for svært at bruge. Touch-funktionen er ekstremt sensitiv, og bliver aktiveret selv ved den mindste berøring, og det sker ofte, at man kommer til at starte musik, skrue op eller ned bare ved at rykke lidt på headsettet eller når man tager det af/på. Samtidig misforstår Urbanite også kommandoen, så alt i alt er det ikke helt optimalt.
Som altid excellerer Sennheiser på den gode lyd. Urbanite XL Wireless leverer en konsistent god lyd på tværs af genrer, om end den har lidt svært ved de helt bastunge – og er ikke velegnet til house og hip-hop for fuld skrue. Men rock, pop, klassisk og de mere gængse genrer lyder til gengæld godt og – især – velbalanceret.
Lydkvaliteten er i øvrigt næsten ens uanset hvilken telefon, man kobler til og selv hvis man er helt nede og skrabe bunden med en halvsløj MP3-fil er det stadig ikke helt katastrofalt.
Alt i alt er Sennheisers Urbanite XL et rigtigt godt headset, der leverer varen på både lyd og design – men betjeningen mangler lige det sidste, og det er vigtigt, at Sennheiser får fikset deres hørekopper, så de ikke falder af.
Sony MDR-10RBT (iNPUT anbefaler)
Sony har med deres MDR-10RBT lavet et headset, der er et fantastisk køb. For under tusind kroner får du et headset, der både på features og lyd følger med resten af feltet.
Sony er måske mest kendt for deres mobiltelefoner og fjernsyn, men de har en ret omfangsrig serie af lydprodukter – og deres headsets er faktisk lidt undervurderet, for vælger man et i den bedre ende, får man et glimrende headset, og prisen er som regel rigtigt god – det gælder i særdeleshed for Sonys deltager i denne test, MDR-10RBT, der godt nok har en vejledende udsalgspris på 1.800 kroner, men kan findes til bare 999 kr.
MDR-10RBT er ikke prangende på nogen måder, men de er heller ikke grimme. De udstråler ikke kvalitet som flere af de andre produkter i denne test, men de ser heller ikke billige ud, og byggekvaliteten er glimrende. Headsettet betjenes via knapper under den ene hørekop, og er lette at bruge, om end de samtidig er lette at komme til at trykke forkert på. Men de fungerer uden problemer, ligesom det er let at parre headsettet via NFC, hvis man har en enhed, der understøtter det.
Prisen taget i betragtning er lyden i MDR-10RBT ganske fortrinlig. Den har en tendens til at være lidt hård i det – kraftig men diffus bas og diskant og ikke helt nok mellemtone – men det er ikke et enormt problem, og hvis man mest lytter til aktuelle hits bliver det ikke irriterende. Lytter man til musik i fornuftig kvalitet betyder det samlet set en oplevelse, der ligger langt over hvad man kan forvente i prisklassen.
De fleste headsets i denne test har rimelig batterilevetid, men holder måske ikke helt, hvad producenterne lover. Det er ikke tilfældet med dette, for Sony har virkelig ikke overdrevet på batterilevetid; de opgiver den til 17 timer, og det er faktisk præcis, hvad vi kunne få det til (minus 20 minutter, men det er stadig meget tæt på). Der er flere af de andre, der leverer lidt bedre på batterilevetid, men her må vi igen henlede opmærksomheden på, at MDR-10RBT kan findes til mindre end en tusindelap.
