Tænk over, hvad du skriver på de sociale medier. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser.
De fleste deler feriebilleder og kærlighedserklæringer i et væk på de sociale medier uden at tænke over konsekvensen. Men risikoen for, at de private opdateringer falder i de forkerte hænder, har aldrig været større. Din kommune, din arbejdsgiver og din kæreste overvåger dig nemlig, mens du mindst venter det.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Pas på - Facebook kan fælde dig
- Gode råd: Her skal du passe på
- Voxpop: Tænker du over, hvad du skriver på Facebook?
- Guide: Undgå brølerne
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
PAS PÅ - FACEBOOK KAN FÆLDE DIG
De fleste deler feriebilleder og kærlighedserklæringer i et væk på de sociale medier uden at tænke over konsekvensen. Men risikoen for, at de private opdateringer falder i de forkerte hænder, har aldrig været større. Din kommune, din arbejdsgiver og din kæreste overvåger dig nemlig, mens du mindst venter det.
Hun var sygemeldt for stress, men alligevel valgte arbejdsgiveren at stikke hende en fyreseddel efter at have kigget i hendes personlige Facebook-billeder. Den uheldige episode overgik en 35-årig kvinde, som havde lægens ord for, at hun var ramt af stress. Arbejdsgiveren havde set et Facebook-billede af hende, hvor hun deltog i åbningen af kærestens vinbar. Billedet brugte arbejdsgiveren som dokumentation for, at sygemeldingen ikke var reel.
Kvindens historie er udtryk for en stigende tendens, hvor myndigheder, virksomheder og arbejdsgivere bruger sociale medier til at fælde dig. Det kan dreje sig om uskyldige feriebilleder fra Lanzarote eller harske skriverier mod chefen, som kan blive brugt imod dig. Den 35-årige kvindes historie er blot en af de sager, som fagforeningen HK har fået indberettet.
»Billeder eller opdateringer på sociale medier er blevet brugt som dokumentation i sager, hvor en ansat er udeblevet fra arbejdet eller har meldt sig syg. Eller hvor den ansatte har brudt sin loyalitet over for arbejdsgiveren ved kritiske skriverier på sociale medier,« siger jurist Torben From fra HK.
Også ekspert i sociale medier David Ledstrup fra konsulentfirmaet Bigum & Co. bekræfter tendensen med, at sociale medier i højere grad bliver brugt til overvågning.
»Rekrutteringsfirmaer overvåger firmaer på sociale medier, politiet bruger det i efterforskning af sager, og nu ved vi, at forsikringsselskaber bruger sociale medier til at verificere, om oplysninger passer,« siger han.
Mistede erstatning
Berlingske bragte forleden historien om Andreas H, der i februar fik stoppet udbetalingen af sin erstatning for nedsat erhvervsevne. Han var syg på grund af depression og var i risiko for selvmord. Det havde flere læger vurderet. Begrundelsen for at stoppe udbetalingen var ifølge hans forsikringsselskab, PFA, at han havde set lidt for glad ud på nogle feriebilleder, som selskabet havde set på Facebook.
»Vi bemærker, at du fremstår veltrænet, og at du smiler. Vi bemærker, at du indgår i sociale aktiviteter,« skrev forsikringsselskabet blandt andet i det brev, som Andreas H modtog den 26. februar i år. Beskeden fra forsikringsselskabet kom på trods af, at Andreas H havde lægens ord for, at han led af depression og var selvmords-truet. Lægen opfordrede endda Andreas H til at pakke kufferten og tage på ferie i et stykke tid. Ifølge Kim Sparlund, der er direktør for Ankenævnet for Forsikring, har oplysninger fra sociale medier spillet en rolle i tre til fem ankesager de seneste to år.
Kommuner overvåger
I landets kommuner bruger man overvågning af borgerne på de sociale medier som redskab til at opklare sager om socialt bedrageri. I København benytter kommunens kontrolgruppe Facebook-overvågning, når den undersøger, om borgere snyder med boligstøtten eller børneydelsen. Birthe Nygaard, der er leder af kontrolgruppen, understreger dog, at det langtfra er i alle tilfælde, man tager de sociale medier i brug.
»Hvis vi får et tip om, at en gruppe fædre er flyttet fra deres børns mor for at få mere i børnebidrag og boligsikring, så kan det være, vi tager sociale medier i brug,« siger hun og uddyber:
»I sådan et tilfælde kan vi gå ind og kigge på fædrenes Facebook-profiler for at se, om deres personlige status står som ‘enlig’, eller om de er fotograferet i en lykkelig situation med familien,« siger hun.
Din færden på sociale medier kan ikke kun få konsekvenser for din pengepung. Også privatlivet kan lide skibbrud, hvis du bærer dig uheldigt ad. Mediet Snapchat, hvor man udveksler billeder, som forsvinder igen efter få sekunder, har været skyld i mange uheldige affærer.Ifølge David Ledstrup skal vi ikke tro, at intime billeder er fortrolige, selvom vi opfatter, at de er det.
David Ledstrup kalder det en naturlig udvikling, at sociale medier bliver brugt som et overvågnings-redskab:
»Jeg skal ikke gøre mig til dommer, om det er godt eller skidt. Sociale medier er jo bare redskaber, og hvis en organisation har teknologisk mulighed for at finde data på ansatte eller kunder, så kan det være brugbart. Men man skal selvfølgelig ikke overtræde lovgivningen,« siger han og understreger, at vi nok skal vænne os til, at vi i større udstrækning bliver overvåget på sociale medier.
GODE RÅD: HER SKAL DU PASSE PÅ
Voxpop: Tænker du over, hvad du skriver på Facebook?
Af Charlotte Bo Qvist, chqv@bt.dk
Foto: Simon Skipper
BT gik på gaden for at høre danskerne.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Guide: Undgå brølerne
Ekspert i sociale medier David Ledstrup fra konsulentvirksomheden Bigum & Co. giver dig her gode råd om, hvordan du undgår de værste brølere på Facebook og andre sociale medier.
1. Kend dit medie
Der er forskel på, hvordan vi bruger de forskellige medier. Man skal sørge for at poste ting, som passer til de enkelte medier. Forstået på den måde, at indholdet skal passe til det medie, man befinder sig på. Det giver ikke mening, at man viser billeder af nybagte muffins på LinkedIn, da mediet passer bedre til det professionelle liv.
2. Deling af billeder
Det er en skrøne, at Facebook ejer ens billeder. Man skal være bevidst om, at de billeder, man lægger på sociale medier, sagtens kan havne i de forkerte hænder. Selvom du lovmæssigt ejer billederne, vil andre kunne gå ind og bruge eller misbruge dem. Folk kan i værste tilfælde hacke sig ind og få adgang til billederne, også selvom du ikke er ven med dem.
3. Indstillinger
Det er vigtigt, at man får styr på sine indstillinger. Mange danskere er ikke klar over, hvordan man ændrer indstillingerne, så man selv bestemmer, hvem der ser, hvad man lægger ud på Facebook. Det er vigtigt, at man sætter sig ind i mediernes muligheder, så man får defineret, hvem der skal se ens opdateringer.
Især på Facebook er det ret nemt at ændre sine indstillinger.
4. Indlæg
Hold en god tone. Post kun de ting, der vil kunne tåle dagens lys i dit fysiske liv. Vi har haft en lang periode, hvor man har troet, at man kunne gemme sig bag en skærm.Der er eksempler på, at det har fået konsekvenser for arbejdslivet, at man privat har ytret sig uhensigtsmæssigt på sociale medier. Hos private firmaer er det typisk en del af kontrakten, at man ikke må tale eller skrive negativt om firmaet i det offentlige rum.
Hvis en ansat skriver meget negativt om andre, så kan arbejdsgiveren få anledning til at overveje, om man har den rette medarbejder.
5. Vær menneskelig på sociale medier
Sociale medier er et sted, hvor man plejer relationer. Man skal tænke over, at der sidder et menneske af kød og blod på den anden side af skærmen. Hvis du kun bruger Facebook til at skrive politiske budskaber eller skriver nedsættende om andre, så kan du hurtigt blive ham til festen, de andre ikke gider snakke med.
