Aktionærerne i den danske energimastdont Ørsted har fået udslettet værdier for milliarder.

Det sker, efter Ørsted-aktien er kastet ud i et brutalt kursfald.

På få minutter er der blevet udslettet mere end 25 milliarder i aktionærværdi for Ørsted-investorerne. Det er konsekvensen af meldingen fra Ørsted natten til onsdag.

Læs også: Nordnet: Selve fundamentet for Ørsted er meget usikkert

Forud for børsåbningen lød Ørsteds børsværdi på næsten 143 mia. kr., mens det kl. 09.20 lød på godt 117 mia. kr.

Det svarer til et fald på mere end 25 mia. kr.

Det er markedets reaktion på et Ørsted-regnskab, der indeholder et historisk milliardunderskud og foreløbige nedskrivninger på 28,4 mia. kr. 

Ørsted har ovenikøbet valgt at udskyde sit bud på, hvordan udviklingen i markedet påvirker selskabets langsigtede ambitioner. Det kan du læse mere om i Aktiechef: Det er usikkert, hvad Ørsted-aktien er værd

Der er flere grunde til, at det er dårligt for et selskab at miste markedsværdi, forklarer Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Det signalerer både, at der er noget galt over for nye investorer, men det kan blive sværere for selskabet at skaffe sig adgang til penge - eksempelvis hvis selskabet ønsker at udstede obligationer, forklarer han. 

Læs også: Ørsted ramt af voldsom forandring: 'Det er en øjenåbner'

Læs også: Kæmpe milliardunderskud til Ørsted – største underskud siden børsnotering