Et af Storbritanniens største flyselskaber, Flybe, kæmper for livet.

Det sker ikke mindre end et år efter, at de blev opkøbt af et konsortium med Virgin Atlantic i fronten.

Den britiske regering er blevet gjort opmærksom på den kritiske situation hos selskabet, der tager sig af halvdelen af indenrigsflyvningerne uden for London. Det erfarer det britiske medie Sky News.

En kilde tæt på flyselskabet forklarer, at man hos transportministeret overvejer, hvorvidt man skal komme med en nødfinansieringspakke.

Der er tale om en stor sæk med penge, som forhåbentlig kan redde selskabet og de 2.000 ansatte.

Hvis det ikke lykkes for Flybe at anskaffe nok likviditet, er man angiveligt ganske tæt på at gå i betalingsstandsning, lyder det.

Hvor mange penge Flybe har brug for at holde sig i luften, fremgår dog ikke af historien.

Flybe har 75 fly, som lander i 80 forskellige lufthavne i Storbritannien og Europa.