Tirsdag aften stemte Holstebro Byråd ja til at fortsætte sammenlægningsprocessen med Struer Kommune. Det skriver TV Midtvest.

I alt stemte 14 personer for, mens 12 personer stemte imod.

Det betyder, at hvis Struer Byråd også når til enighed, kan kommunerne gå videre med sammenlægningsplanerne.

I første omgang vil det medføre, at der skal være folkeafstemning i de to kommuner den 3. december.

»Vi skal hæve overlæggeren så højt som muligt i den Nordvestjyske del af landet. Vi samarbejder i forvejen med Struer på 47 områder. Hvis vi skal styrke det samarbejde yderligere, er et naturligt næsteskridt en sammenlægning,« siger borgmester i Holstebro Kommune H.C. Østerby til TV MIDTVEST.

BNB