Den 69-årige skuespillerinde, Susan Sarandon, får pikant støtte på de sociale medier, efter hun tidligere på ugen blev kritiseret for at være tarveligt og upassende klædt på til en prisuddeling.

Må man bære udfordrende tøj, der ikke overlader meget til fantasien, når man er en 69-årig kvinde?

Svaret er nej, hvis man spørger den britiske journalist, Piers Morgan. Han kritiserede tidligere på ugen den Oscar-vindende skuespillerinde, Susan Sarandon, for det tøj hun lørdag mødte op i til Screen Actors Guild Awards i USA.

Den 69-årige stjerne mødte op på den røde løber i en hvid, nedringet blazer, som gav mere eller mindre frit udsyn til barmen, og det var mere end rigeligt for Piers Morgan.

Han fandt især Sarandons tøj upassende, fordi hun til showet skulle fremføre en hyldesttale til den nyligt afdøde rocksanger, David Bowie:

»Ville Susan Sarandon bære dette til en begravelse? Nej. Det var forfærdelig upassende til en mindehøjtidelighed,« skrev Piers Morgan på Twitter om skuespillerinden, der blandt meget andet er kendt for sine roller i Thelma & Louise og 1995-filmen Dead Man Walking, som indbragte hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Foto: Twitter
Vis mere

Piers Morgan fulgte senere op, da debatten var begyndt at rase:

»For at præcisere, så har jeg intet problem med, at Susan Sarandon viser sine bryster. Bare tarveligt at gøre det, når man står for en mindehøjtidelighed til en prisuddeling.«

Piers Morgan har efterfølgende måtte sande, at han har lagt sig ud med en horde af kvinder på de sociale medier. Under hashtagget #Cleavage (kavalergang, red) svømmer Twitter over af billeder af kvinder, der viser deres kavalergang i sympati med Susan Sarandon, der er blevet indehaver af internettets mest berømte variant af den hvide blazer.

Foto: Twitter
Vis mere

Susan Sarandon har også selv været ude med en lille stikpille og har dedikeret et billede på Twitter til ære for Piers Morgan:

Foto: Twitter
Vis mere

Piers Morgan er tilsyneladende en stædig herre og stod fredag fast på at få det sidste ord.

»Vågnede op til hundreder af kavalergangs-tweets fra feminister. Hvis mændene gjorde det samme til en feministisk journalist, ville hun kræve dem alle arresteret,« skrev han på Twitter og tilføjede, at han blot havde latter til overs for hele episoden.

Foto: Twitter
Vis mere

Susan Sarandon var ikke den eneste med en nedringet kjole til Screen Actors Guild Awards. Se bare billederne her:

Eva Longoria havde også valgt en nedringet kjole AFP PHOTO / MARK RALSTON
Eva Longoria havde også valgt en nedringet kjole AFP PHOTO / MARK RALSTON Foto: MARK RALSTON
Vis mere