Den 61-årige entertainer havde store problemer under optagelserne til 'Stjernerne på vippen'.

Den midterste tredjedel af Linie 3, 61-årige Anders Bicow, er deltager i TV3's nye mandagssatsning, Stjernerne på vippen, der går ud på, at 16 kendte danskere skal dyste om at lave de flotteste udspring fra vipper i tre, fem, syv og ti meters højde.

Og det er ikke så lidt, hvis man spørger Anders Bircow, der havde en del at skulle overvinde som deltager i programmet.

- Jeg tænkte, at jeg kunne få overvundet min højdeskræk, vandskræk og drukneskræk. Og nu har jeg næsten overvundet alle tre, siger Anders Bircow efter optagelserne til Stjernerne på vippen.

De 16 kendisser, der har sagt ja til at stille op, danner 8 makkerpar, som dyster mod hinanden, hvor Anders Bircow er blevet parret op med komikerkollegaen Amin Jensen. Og det har vist sig at være en fordel for den forskrækkede Anders.

stjerner på vippen

- Amin har været en rigtig god støtte. Han har nogle meget brede skuldre, der er gode at græde ud ved. For det har været rædselsvækkende at være med, siger Anders Bircow om at skulle se frygten i øjnene på vipperne i Greve Svømmehal. Han forsikrer dog om, at der intet alvorligt skete ham, selvom deltagelsen kostede ham knubs. Og så har hans deltagels også haft en positiv effekt på det huslige arbejde i hjemmet.

- Jeg rensede tagrender forleden dag i fire meters højde - det turde jeg ikke før! Så jeg er da en lille smule stolt over at være kommet ud over min komfortzone, siger Anders Bircow.