Skal kærligheden have en fremtid, skal 'Gift ved første blik' castes langt bedre.

Tv-eksperiment

Gift ved første blik, sæson 2, DR1

*** (3 stjerner)

'Gift ved første blik' har fået et stort rungende 'ja'. Over en million tv-seere har fra husalteret fulgt med i de licensarrangerede ægteskaber og diskuteret noget så essentielt i et land af singler som parforholdet.

Er vi ved at blive for selvstændige til at dele os selv? Hvordan finder man den eneste ene, når man dårligt kan se skoven for fitnesstrænede sixpacks? Og kan videnskaben virkelig hjælpe os til det perfekte match?

Ja det sidste er vi i hvert fald ikke blevet klogere på. 'Gift ved første blik' er glimrende underholdning, men blot ét vellykket par er ingen succes, og som videnskabeligt eksperiment er programmet for andet år i træk dumpet stort.

'Kunne de virkelig ikke have forudset det?', har man gang på gang tænkt gennem de seneste seks uger, når de fire håbefulde par er rendt ind i helt åbenlyse forskelle mellem ægtefællerne. Har DR bevidst castet, så konflikterne kom frem i underholdningens navn? Eller har eksperterne virkelig prøvet at skabe den bedst mulige grobund for kærligheden, som de selv siger?

Jeg tror på det sidste. Indtil andet er vist, ville det faktisk også være godt fjernsyn, hvis eksperterne havde fat i den lange ende og amorinerne stod tommetykt på LED-skærmen.

Men hvordan ender man så med et tombola-par som Frank og Pia? Den 56-årige bornholmer havde været single i tre måneder, da programmet begyndte. Han har næppe prøvet alt for at finde en partner, som serien ellers gentagende siger om sine deltagere. At sætte brushovedet sammen med Pia, der har været på udkig efter den rette mand i ti år, virker ikke genialt.

Men måske var han bare den mindst ringe mulighed. 400 danskere havde meldt sig som deltagere, hvoraf 90 procent blev sorteret fra allerede inden, de kom i hænderne på eksperterne. Det var de helt unge, de helt skæve og dem, der bare gerne ville på tv. Hvis vi antager, at halvdelen af de resterende 40 er mænd, så skal eksperterne ud af disse 20 finde én, der nogenlunde matcher Pia i alder, indkomst og livsstil. Jeg gætter på, at udvalget ikke har været stort.

På samme måde med 40-årige Lars, der har gebærdet sig i parforholdet som en brækket arm. I virkeligheden er han blot usikker på, hvad han vil, den stakkels mand, og det er da en ærlig sag. Det passer bare ikke så godt med søde Jeannette, der søger tryghed, og som virkelig kæmper for forholdet, men gad vide hvor mange store stærke mænd med tilsvarende alder, intellekt og livsstil, der har været at vælge mellem?

Omvendt er der lillemor og lillefar, Katrine og Jakob, hvor kærligheden har klikket fra første dag. De elsker begge bacon. Og kylling i karry. Og sovs. De er oprigtigt søde sammen, men splejset fra hver sin ende af landet. Den geografiske udfordring er et reelt problem, og det ved eksperterne selvfølgelig, men der var nok ikke en Jakob fra Århus at vælge blandt de få resterende mandfolk.

At der overhovedet kunne skabes fire rimeligt jævnbyrdige par er flot, og at kærligheden trods alt blomstrer et enkelt sted er skønt. Men grundlaget er alt for tyndt til at konkludere, at de her fire par videnskabeligt set skulle være ideelle, og man svigter både deltagere og eksperternes ekspertise ved at påstå det.

Skal 'Gift ved første blik' have en fremtid som mere end bare nobelt reality-tv, skal der castes meget bredere og bedre. Måske er man som i 'X Factor' nødt til at gå ud at håndplukke de bedste deltagere. Næsten halvdelen af alle danske husstande består i dag af singler, så grundlaget burde i hvert fald være der.