De har begge været der. I kræfthelvedet. Og fordi de har den samme fællesnævner, har de i hinanden mødt en meget større forståelse for det mylder af tanker og følelser, kræftpatienter bærer rundt på.

Hver dag tilbringer den tidligere professionelle håndboldspiller Daniel Svensson og den profesionelle danser Karina Frimodt minium fire timer i hinandens selskab, hvor de træner ugens dans. Men de to bruger også rigtig meget tid på at tale sammen. Om det at have haft kræft, om at komme igennem sygdommen og hvordan det tærer på sjæleroen at skulle gå til kontrol.

De mange timer i hinandens selskab gør, at parrene i 'Vild med dans' kommer meget tæt på hinanden. Men for Daniel Svensson og Karina Frimodt vedkommende, er de kommet endnu tættere på hinanden, end de andre par. Og det skyldes, at de begge har stået ansigt til ansigt med 'manden med leen'.

For uanset hvor meget venner, familie og kærester siger, at de forstår og viser forståelse for, hvad en kræftpatient må gennemgå, så er det kun dem, der har stået i samme situation, der helt forstår, hvordan man har det, når kræft er ens livsledsager.

»Når man er lidelsesfæller er der bare en anden forståelse for, hvordan ens tanker er skruet sammen. Specielt i sidste uge var jeg utræningsdygtig i to-tre dage, fordi jeg ikke havde plads til noget inde i mit hoved. Og selv om vi begge var dybt frustrerede over det, er der en anden forståelse (fra Karinas side, red.), end, er jeg er sikker på, der ville have været hos en anden«, fortæller Daniel Svensson, mens Karina Frimodt nikker. Forstående.

»Vi har nok lært hinanden lidt hurtigere at kende, fordi vi har en fortid, vi kan dele. Derfor er vi nok hurtigere blevet tættere, end jeg før er blevet med mine tidligere partnere«, bekræfter Karina Frimodt.

I forrige uge skulle Daniel Svensson til den ene af de fire årlige kontroller, så lægerne kan se, om kræften er vendt tilbage. Hver gang er en kæmpe udfordring for den 190 cm høje og hærdebrede ex-håndboldspiller, der i dagene op til scanningen ligger søvnløs med tankerne myldrende som myrer fra en tue, til de nærmest eksploderer, når han får resultatet.

»Jeg blev nødt til at dele de tanker med Karina. Det har været en befrielse for mig, fordi jeg har kunnet være, den jeg er. For dét at jeg har haft kræft, er ikke en historie, det er mit liv,« lyder det åbenhjertigt fra Daniel Svensson, der, fra han for fem år siden første gang blev ramt af lymfekræft, Hodgkins lymfom, har været meget åben om sin sygdom og dens forløb.

Karina Frimodt blev kort før årsskiftet 2015/2016 opereret for forstadier til brystkræft, men kort efter fandt man ud af, at der var flere knuder i brystet, derfor valgte hun at få fjernet brystet helt og efterfølgende fik hun en rekonstrueret et nyt bryst. I modsætning til partneren bliver hun 'kun' kontrolleret en gang årligt. Alligevel kender hun alt til frygten for, at sygdommen er vendt tilbage og mærker tit efter, om der er kommet knuder i det raske bryst.

»Jeg blev faktisk lige så påvirket af, at han skulle til den kontrol og lige så lettet, da han fik resultatet, som Daniel blev. Vi skulle have trænet efter kontrollen, men i stedet vi sad bare i tre timer og kiggede på hinanden. Men det var rart at være der,« fortæller hun.

Det var først i fredags, Daniel Svensson fik resultatet om, at alt var fint. Men det var nogle lange dage, hvor der ikke blev trænet meget på den jivedans, de opnåede en 3. plads med samme aften.

»Om torsdagen havde vi stadig ikke danset hele jiven igennem. Det siger noget om, hvor pressede vi var«, lyder det fra Karina Frimodt.

Men i aften er de dystre tanker lagt langt væk, når de to skal svinge sig i en romantisk vals. For selv om kræften er Daniel Svenssons livsledsager, så er der, som han siger, andet i livet end kræft.