Tyl, pailletter og et par stramme underpermissioner - der blev ikke sparet på virkemidlerne ved årets filmbrag - Oscar-uddelingen i Dolby Theatre søndag nat.

Oscar-vinderen Julianne Moore var trukket i et glimtende pailletskrud fra Chanel. Laura Dern, der var nomineret til en Oscar for sin rolle i 'Wild', indtog den røde løber i en 'brynje-kjole' fra Alberta Ferretti. Og popstjernen Lady Gaga gjorde et uudsletteligt indtryk i røde 'gummihandsker' og pompøs kjole fra Azzedine Alaïa.

Hvad var et hit og hvad var helt skidt ved Oscar-braget? Tjener stjernernes skrud overhovedet som inspiration for os almindelige dødelige? Og var der et par dugfriske modetendenser at spore på den røde løber? I anledning af film-kalaset har 'Stil & Skønhed' besøg af designeren David Andersen, der giver sit bud på nattens gode, dårlige og virkelig grumme kjoler.