En fanteori om Disneys Aladdin er nu blevet bekræftet af filmens skabere mere end 20 år siden dens premiere.

Siden filmens blev vist for først gang i 1992 har der svirret rygter om, at handelsmanden i starten af filmen i virkeligheden er ånden fra lampen, Genie, som fortæller om sin tidligere herre Aladdin og deres eventyr sammen.

Det, der i sin tid satte gang i spekulationerne om, de to karakterer skulle være en og samme person, var, at Robin Williams lagde stemme til dem begge, at begge karakterer som de eneste i hele filmen kun har fire fingre på hver hånd og de øvrige lighedstegn som f.eks. det krøllede gedeskæg.

Og nu har instruktørerne bag den populære tegnefilm, Ron Clements og John Musker, endelig bekræftet, at det rent faktisk forholder sig sådan!

»Jeg så nogle spekulationer om, at handelsmanden i starten af Aladdin er Genie. Det er sandt!« siger Ron Clements i et interview til det amerikanske underholdningsmagasin E! og fortæller også, at det faktisk var meningen, at Genie skulle have 'afsløret' sig selv til sidst i filmen. Dén del blev dog klippet ud af den endelige udgave af filmen.