Filmselskabet Zentropa kan ikke længere modtage millioner i filmstøtte fra det offentlige på normale vilkår.
Det fastslår Det Danske Filminstitut, den myndighed under Kulturministeriet, der har ansvaret for filmstøtten, efter at have gennemgået regnskaber for fire Zentropa-film.
DFI fastslår, at Zentropa i betydelig grad har rod i regnskaber og økonomistyring. Regnskaberne er så mangelfulde, at Det Danske Filminstitut har besluttet at indbringe Zentropas revisor, JS Revision, ‘for Revisionsnævnet med henblik på vurdering af, om revisor, i sin behandling af de fire regnskaber (fire film) har tilsidesat sine forpligtigelser.’
‘På baggrund af Deloittes rapport har Det Danske Filminstitut konstateret en række kritisable forhold vedrørende Zentropas økonomiadministration, herunder at dokumentation af forretningsgange, markedsprisafprøvning, interne kontroller samt kontrol- og transaktionsspor har været mangelfulde. Samtidig har der været begrænsninger i det materiale, Deloitte har kunnet få adgang til. De kritisable forhold medfører en væsentlig øget risiko for såvel tilsigtet som utilsigtet overfakturering’, skriver Det Danske Filminstitut i en redegørelse om sagen.
DFI fastslår, at økonomiadministrationen i Zentropa er så mangelfuld og DFI har ‘konstateret en række kritisable forhold’, der fører til, at en række særlige krav fremover skal være opfyldt, før der udbetales filmstøtte til Zentropa.
‘Det skærpede tilsyn indebærer, at en række krav skal være opfyldt, før der kan ske udbetaling af filmstøtte til Zentropa. Zentropa skal blandt andet fremsende og have godkendt en redegørelse for, hvordan de vil efterleve bogføringslovens krav om "god bogføringsskik" samt fremsende og have godkendt en revisionsplan. Endvidere skal Zentropa redegøre for forventede koncerninterne køb til hvert enkelt filmprojekt, samt hvordan markedspriser dokumenteres for køb til den konkrete film. I forbindelse med Det Danske Filminstituts godkendelse af endeligt regnskab vil der blive gennemført kontrol, blandt andet på baggrund af disse redegørelser. De skærpede krav er gældende for Zentropa, indtil det over for Det Danske Filminstitut er dokumenteret, at økonomiadministration og dokumentation fungerer tilfredsstillende’, oplyser Det Danske Filminstitut.
BT har tidligere beskrevet, at Zentropa - for at kunne modtage millioner i regional filmstøtte på Fyn - har oprettet proformaselskabet TeknikFyn Aps, der har adresse i direktør Peter Aalbæk Jensen og instruktør Lars von Triers sommerhus i Nakkebølle på Sydfyn. TeknikFyn lejer filmudstyr ud til Zentropa i forbindelse med fynske filmproduktioner, så det ser ud som om - hvilket er et krav for at få filmstøtte - at der er brugt store midler på Fyn, men i virkeligheden ejer selskabet intet udstyr. Formålet er alene at få det til at se ud som om, at Zentropa bruger penge på Fyn.
BT har også beskrevet, at Zentropa beregner sig 10 procent i ‘faktureringsgebyr’ for at udskrive en regning for leje af filmudstyr via FilmFyn Aps. Af redegørelsen fra Det Danske Filminstitut fremgår det, at Zentropa, som forklaring på de 10 procent i gebyr, har forklaret, at der til gengæld ydes en rabat på udstyrsleje på 10 procent, og revisionsfirmaet Deloitte, der har gennemgået regnskaberne, konstaterer, at ‘fremgangsmåden har medvirket til, at avance er blevet allokeret til andre selskaber og ejere af disse selskaber end dem, der modtager støtte’ - eller sagt med andre ord: Fortjenesten flyttes ud af de offentlige kontrollerede filmregnskaber og ind i Peter Aalbæk Jensens egne selskaber.
Det Danske Filminstitut konstaterer, at kontrol- og transaktionsspor på en række punkter har været så mangelfulde, at det hverken har kunnet af- eller bekræftes, om der har fundet overfakturering sted. Gennemgangen af produktionsregnskaberne har imidlertid ikke afdækket misbrug af støttemidler, og viderefaktureringen via Teknik Fyn ApS har ikke, isoleret set, medført overfakturering, forudsat at de internt fakturerede ydelser er behørigt markedspristestede. Det Danske Filminstitut finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for helt eller delvist at kræve udbetalte midler tilbagebetalt for de konkrete filmproduktioner.’
Peter Aalbæk Jensen ønsker ikke at kommentere sagen overfor BT
