Få nyere TV-serier har haft samme kulturelle indflydelse som HBOs kæmpesatsning »Game of Thrones«, der skildrer magtspillet omkring den ombejlede Jerntrone i fantasilandene Westeros og Essos.
Serien har næsten gjort det hipt at være rollespilsridder, samtidig med at seriens højmiddelalderagtige univers har inspireret politiske kommentatorer til at bruge hofintriger som allegori, når de ville beskrive alt fra Obamas regering til den syriske borgerkrig.
Også inden for TV- og film-verdenen har »Game of Thrones« selvsagt haft en mærkbar indflydelse. Det ses sågar i en ny serie, der pretenderer at handle om virkelige personer, nemlig BBCs nye historiske satsning om Englands første dronning Elisabeth. En serie, der i aften har premiere på HBO Nordic.
»The White Queen« (Den hvide dronning) handler om den unge enkefrue Elisabeth Woodville, der bliver kurtiseret og gjort til dronning af den engelske konge Edward IV, der bevæges af kærlighed – og liderlighed – snarere end af politiske overvejelser, som det ellers var kutyme i perioden.
Til gengæld skyer Elisabeth ikke selv nogen midler for at konsolidere sin magt, da hun først er på tronen, men hendes ambitioner kompliceres af stridighederne mellem de to familiedynastier York og Lancaster, i historiebøgerne kaldet »Rosekrigene«.
I en blanding af fakta og fiktion bliver Elisabeth formidabelt udfordret af både dronningemoderen og den manipulerende hofsnog Lord Warwick samt andre adelige, der ser deres positioner ved hoffet truet af den lavadelige opkomling.
Det er først og fremmest i det skak-strategiske spil om kongemagten, at »Game of Thrones«-inspirationen er tydelig, og rent faktisk var den historiske York-Lancaster-konflikt i »The White Queen« inspiration for »Game of Thrones«-forfatteren, George R. R. Martin. der kalder sine fiktive familier for Stark og Lannister.
Intrigen i »The White Queen« er dog betydeligt nemmere at følge end Martins usædvanligt snørklede handling, som fans sætter en ære i at holde rede på.
Et andet påfaldende »Game of Thrones«-træk ved »The White Queen« er de hyppige sexscener, der er et figenblad fra at være fuld soft core-porno.
BBC holder sig sandelig ikke tilbage, og man aner et ønske om at tilfredsstille særligt det kvindelige publikum, idet der uden dikkedarer zoomes ind på de nøgne mandeballer, lige så snart der bliver lindet på lædervamsene og flået i kjolernes snøreliv.
I det hele taget er det for en gangs skyld mændene, der bliver reduceret til lækker staffage, idet det i »The White Queen« er underforstået, at kvinderne besidder den virkelig magt i 1400-tallets England. Dette føles ikke som et postfeministisk postulat, da serien dygtigt eksponerer, hvordan familiebånd og slægtskaber – kvindernes virkeområde – hyppigt vejer tungere end den mandlige militære magt. Det er spændende, men intrigens lille skala kan indimellem føles klaustrofobisk.
