Blev smidt ud af huset pga. forfalsket straffeattest. I går vendte han tilbage.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er lidt over en uge siden, at Martin Hibel på ydmygende vis blev strittet ud af Big Brother-huset på røv og albuer - og sendt tilbage til Roskilde, hvor han kommer fra. Det skete efter, det kom frem, at han – for at få adgang til huset - havde forfalsket sin straffeattest, så han fremstod som en pletfri mønsterborger – på trods af at sandheden var en hel anden.

Torsdag var han så tilbage. Som publikum til det andet liveshow. Tiden, siden han forlod huset, har været hård for den 27-årige portør.

- Det har været den værste uge i mit liv, sagde han, da BT talte med ham efter showet.

- Der har været rigtig mange hadefulde indlæg, hvor der er blevet skrevet mange grimme ting om mig – især på Facebook. Det har været svært, sagde han.

- Jeg synes, at det er gået over gevind. Jeg fortryder naturligvis, at jeg forfalskede min straffeattest, det var dumt. Men jeg har jo ikke skadet nogen, siger han og fortæller, at det har kriblet i fingrene for at tage til genmæle.

- Men jeg har holdt mig i skinnet i forhold til at kommentere det, der har været skrevet, siger han og fortæller, at det, på trods af de mange negative indlæg, ikke har været det, der har gjort mest ondt.

- Det sværeste for mig, det har været, at min familie har skulle opleve det.

Han har fået tilbudt psykolog, men har kun benyttet sig af tilbuddet én gang.

- SBS havde sørget for, at der var en psykolog, da jeg kom ud af huset. Men det er også den eneste gang, at jeg har talt med en. Jeg har været syg i dagene efter, så jeg har ikke rigtig haft mulighed for det. Men jeg har fået at vide, at jeg bare kan ringe, hvis jeg har brug for at tale mere, sagde han.

Dommene ikke problemet

Martin Hibel er dømt for adskillige svindel- og bedragerisager - ligesom han er dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, for at have viderebragt kokain mod betaling på 5.000 kroner.

Det er ikke det, at han er tidligere straffet, der gør, at han blev smidt ud. Han er nemlig ikke alene om at være tidligere dømt i huset. Tilbage i 2001 blev 32-årige David fra Skovlunde fængslet for checkforfalskning og hashsmugling.

Det er alene det forhold, at han har løjet om det, der gjorde, at han måtte forlade huset.

- Vi vil ikke tolerere, at en beboer har løjet sig til en plads i huset. Vi vil gerne vide det, hvis man tidligere er blevet dømt for noget. Det er derfor, vi beder om en straffeattest. Når han forfalsker den, så er tilliden brudt, og så er vi nødt til at drage den konsekvens, vi har draget og smide ham ud af huset, sagde stationens informationschef, Jesper Jürgensen, til BT, lige efter Martin blev hevet ud af huset.

Martin Hibel fortæller, at han intet har hørt fra politiet, og at han derfor ikke regner med, at sagen får yderlige konsekvenser for ham.