Han var en af 80’ernes store barnestjerner i Hollywood, der på overfladen levede et glamourøst liv med filmindspilninger og premierefester. Men i virkeligheden blev Corey Feldman som stor dreng seksuelt misbrugt flere gange. Blandt andet af en mandlig skuespiller og en mandlig talentspejder. Nu efterforsker politiet i Los Angeles sagen.

Den verdensomspændende kampagne‘Metoo,’ hvor kvinder fortæller om de seksuelle krænkelser, overgreb eller forulempelser, de er blevet udsat for,  er ikke kun forbeholdt kvinder. Det kan den tidligere barnestjerne Corey Feldman skrive under på.

I de sidste dage har han trukket overskrifter i filmbyen i Californien om det seksuelle misbrug, som han var udsat for som stor dreng, efter han for åben skærm i talkshowet 'Dr. Oz' fortalte, hvordan to mænd forbrød sig seksuelt mod ham i 1980’erne. Og nu har politiet i Los Angeles sat en efterforskning af Corey Feldmans anklager i værk. Det skriver blandt andet de engelske aviser The Daily Mail og The Sun.

I talkshowet satte Corey Feldman også navn på, hvem de to mænd var. Den mand som først forbrød sig mod teenageren Feldman i 1980’erne, var skuespilleren Jon Grissom, der medvirkede i filmene ‘Køreprøven’ og ‘Dream a little dream’’ fra 1988 og 1989 sammen med Corey Feldman. Men Grissom havde ikke lige så stor succes som Corey Feldman og fungerede også som Feldmans personlige assistent. Den anden mand var en børnetalentspejderen Marty Weiss.

Og selv om Corey Feldman i dag er 46 år, føler han stadig, at han bliver chikaneret af Jon Grissom. Det fortalte han under interviewet med Dr. Oz forleden.

»Denne her fyr har på sin Myspace og Facebookside billeder af mig og Corey Haim. Han nyder stadig at svælge i det,« fortalte Corey Feldman med henvisning til, at han ikke var Jon Grissoms eneste offer.

Corey Feldman var sammen med Corey Haim, River Phonix  og Matt Dillon Hollywoods guldæg i 80’erne, hvor han medvirkede i blockbusterfilm som ‘Sammenhold’, ‘Goonierne’ og ‘Lost Boys’ . Ofte var hans gode ven, den jævnaldrende Corin Haim, med i en anden rolle.

Men bag de to store drenges brede smil til fotograferne gemte de begge på en uhyggelig hemmelig. En hemmelighed der først nu har set dagens lys. Og som politiet i Los Angeles har bekræftet, at det nu efterforsker.

Den anden mand, som politiet nu har rettet blikket mod, er den tidligere børnetalentspejder Marty Weiss. Det sker efter Corey Feldman i et andet interview med netmediet Huffington Post har udtalt, at talentspejderen forbrød sig mod ham i 1980’erne.

»Tro mig, jeg ville elske, hvis smerten stoppede i dag. Men det her handler om at skabe opmærksomhed og åbne folks øjne og minde dem om, at det er et reelt problem«, lød det fra Corey Feldman.

Ifølge den tidligere teenagestjerne var det nemlig ikke blot de to navngivne mænd, der misbrugte og forbrød sig mod unge skuespillere i filmbyen i 1980’erne. Det var angiveligt en hel ring af pædofile, som han tilbage i 1993 forgæves havde forsøgt at gøre politiet i Santa Barbara opmærksom på.

Men efter han under interviewet i 'Dr.Oz' blev spurgt direkte af værten, om han vil tage kontakt til politiet igen og fortælle om den hollywoodske pædofiliring, kom det prompte fra Feldmann:.

»Helt sikkert«.

Det har Corey Feldman nu gjort. Los Angeles Politi har bekræftet anmeldelsen overfor Daily Mail, og udtalt, at politiet nu efterforsker sagen, men ikke har flere kommentarer for nuværende.

Anklaget for sexmisbrug

De er begge dømt for at have sexmisbrugt børn. Nu rejser den tidligere barnestjerne Corey Feldman nye anklager mod den tidligere skuespiller Jon Grissom og børnetalentspejderen Marty Weiss for at have misbrugt ham også.

Bag de kække smil gemte Corey Feldman på en grusom hemmelighed om, hvordan han blev sexuelt misbrug samtidig med, han var en stor stjerne i Hollywood i 1980'erne. Corey Feldman har i en alder af 46 år nu meldt to navngivne mænd til politiet i Los Angeles for at have misbrugt ham seksuelt.
Bag de kække smil gemte Corey Feldman på en grusom hemmelighed om, hvordan han blev sexuelt misbrug samtidig med, han var en stor stjerne i Hollywood i 1980'erne. Corey Feldman har i en alder af 46 år nu meldt to navngivne mænd til politiet i Los Angeles for at have misbrugt ham seksuelt.
Vis mere

Det blev aldrig til en stor karriere på det hvide lærred for Jon Grissom, der ifølge The Sun i dag bor i Mexico. I 1988 og 1989 medvirkede han i to film sammen med Corey Feldman. I skrivende stund efterforsker politiet i Los Angeles efterforsker de anklager, som den tidligere teenagestjerne har fremsat mod sin tidligere assisten.

I forvejen er Jon Grissom dømt for at have misbrugt børn seksuelt. Det fik han en dom for tilbage i 2003, som han afsonede i fængslet. Derudover har Grissom en lang kriminiel historie bag sig, der både omfatter overfald, tyveri og stoffer. Jon Grissom afviser Corey Feldmans anklager.

Den anden mand, som Corey Feldman også anklager for at have misbrugt ham seksuelt, er den i dag 54-årige børnetalentspejder Marty Weiss. Han blev i 2012 idømt seks måneders fængsel for at have misbrugt mindreårige børn seksuelt. Han har endnu ikke forholdt sig til de nye anklager mod ham.