Siden 2008 har nærmest hele Danmark fuldt med i Jesper Sørensens liv – på godt og ondt. Her blev Jesper Sørensen, der er ramt af sygdommen progeria, som får ham til at ældes ekstremt hurtigt, for første gang vist i TV 2-programmet om drengen i den gamle krop. I dag fylder Jesper 18 år.

Dengang var Jesper endnu ikke nået de 13 år, som er gennemsnitslevealderen for børn, der fødes med progeria. Og det var ikke sikkert, at Jesper Sørensen, som hurtigt vandt hele Danmarks hjerter med sit store smil og smittende personlighed, ville komme til at opleve livet som teenager, blive konfirmeret eller for den sags skyld nå at blive 18 og dermed voksen ifølge loven.

Men Jesper, som i dag kan fejre sin 18 års fødselsdag, har i mange år haft det godt og nu når han mod mange odds nået voksenalderen. Jesper har trods progeria-sygdommen aldrig selv været i tvivl om, at han nok skulle blive gammel.

»Jeg har det stadig godt - og jeg tror, at jeg kommer til at have et langt liv«, sagde Jesper Sørensen til tv2.dk dengang han var 14 år.

Du kan se flere billeder af Jesper her i artiklen.

Jesper poserer stolt sammen med sin hjerteveninde Hayley fra England.
Jesper poserer stolt sammen med sin hjerteveninde Hayley fra England. Foto: Foto: Benny Rytter/TV2
Vis mere

Ekstrem sygdom, ekstrem populær Jesper
Som mange nok ved, så er Jesper Sørensen ramt af den genetiske sygdom progeria, der kort fortalt betyder, at han ældes med en hastighed på helt op til otte gange hurtigere end normalt. Gennemsnitslevealderen for børn med progeria er 13 år, men enkelte er blevet helt op til 27 år.

Sygdommen er ekstremt sjælden. Og kun 1 ud af 4 millioner fødes med den. Jesper Sørensen er da også den eneste i Danmark med progeria.

Men det er langt fra det eneste, der gør Jesper Sørensen til et unikum.  Hans smittende livsglæde og høje humør har gjort, at Jesper har et stort følge herhjemme i Danmark, hvor blandt andet næsten en kvart million personer 'synes godt om' en fanside for Jesper på Facebook.

Også når der kommer nye programmer om Jesper, er det typisk en kæmpe succes. Da programmet ’Jespers store sommertræf’ blev vist i 2014 på TV 2, blev det set af 749.000 mennesker. Men ikke nok med det så var det også det program, som opnåede den højeste seertilfredshed på hele 4,6 ud af 5 mulige.

Her er et billede af Jesper Sørensen fra 2008, hvor Jesper var 11 år. NB Foto taget d. 20. december 2008.
Her er et billede af Jesper Sørensen fra 2008, hvor Jesper var 11 år. NB Foto taget d. 20. december 2008. Foto: Morten Stricker
Vis mere

Jesper ramt af uheld
Tidligere på året var den ellers ukuelige Jesper uheldig i forbindelse med en fodboldkamp. Her ramte han bolden uheldigt, og Jespers ene hofte røg ud ad hofteskålen. Og Jesper måtte opereres efter hoften fortsatte med at skabe problemer.

Det fortalte Jesper Sørensen mor, Jette Sørensen, om til BT.

»Første gang var hoften nem at sætte på plads, og derfor tog vi det stille og roligt, men de næste par måneder hoppede hoften ud af hofteskålen en syv-otte gange, og til sidst blev senerne og musklerne så slappe, at Jesper ikke kunne undgå en operation,« forklarede moderen Jette Sørensen dengang til bt.dk.

Desværre betød hofteuheldet også, at Jesper ifølge Billed-Bladet i sommers måtte melde afbud til sommerens europæiske progeriatræf. Et træt, som Jesper i flere af programmerne om ham har nydt som et af årets klare højdepunkter.

»Så længe Jesper er usikker på, hvad han kan klare, har han valgt at melde afbud. Det er heller ikke sjovt at sidde i kørestol og se på, hvad alle de andre morer sig med,« forklarede Jesper Sørensens mor til ugebladet.

Her er et billede af Jesper Sørensen fra 2008, hvor Jesper var 11 år.
Her er et billede af Jesper Sørensen fra 2008, hvor Jesper var 11 år. Foto: Preben Madsen
Vis mere

Æresborger i Fårup Sommerland
Sidste sommer fik Jesper Sørensen et af sine helt store ønsker opfyldt, da fik det årlige sommertræf for progeriabørn kom til Danmark. Her viste Jesper de andre progeriabørn rundt i sit elskede Nordjylland. Og det blev blandt andet også til en tur i Fårup Sommerland – et sted som Jesper elsker.

Han blev da også tidligere på året gjort til Fårup Sommerlands allerførste æresborger. Noget mor Jette kunne fortælle var en kæmpe ting for Jesper.

»Jesper er nærmest opvokset i Fårup Sommerland. Vi er kommet der siden han var fire år gammel, og han har næsten haft sæsonkort alle årene. Så det betyder meget for os, at de har udnævnt Jesper til æresborger,« sagde Jette Sørensen til BT.

Genoptræningen efter uheldet med hoften tog desværre længere til end familien fra Poulstrup i Nordjylland havde håbet. Men Jesper var ved godt mod, og det gode humør mistede han ikke.

»Det går fremad hver dag, synes vi, og lægerne har sagt, at jo mere han selv kommer rundt og får rørt sig, jo hurtigere går genoptræningen. Så vi ser positivt på tingene. Jesper er jo en optimist med alt, og det smitter af på os,« forklarede Jette Sørensen til BT.

Foto: Morten Stricker
Vis mere

Send Jesper en hilsen
Titlen som æresborger i Fårup Sommerland betød også en stor opmuntring for Jesper i tiden med hofteproblemerne. Med titlen fulgte også en check på 10.000 kroner, som bliver brugt til noget rekreation for familien.

»De seneste mange år har vi besøgt Jambo Feriepark i sommerferien. Det er simpelthen Danmarks bedste campingplads, og det ligger tæt på vores hjem. Det er dejligt nemt, hvis der skulle ske noget med Jesper, så vi er tæt på læger og sygehus. Desuden er det meget tæt på Fårup Sommerland, så vi regner stærkt med, at Jesper selv kan gå til den tid, så han kan besøge dem og sige tak for titlen,« fortalte mor Jette Sørensen.

Hvad Jesper laver på sin 18 års fødselsdag har familien ikke fortalt. Men her til efteråret er Jesper begyndt på Hjørring Produktionsskole, hvor han blandt andet skal arbejde i køkkenet.

Hvis du vil sende Jesper en hilsen på hans fødselsdag, så har du muligheden på den Facebook-fanside, der er oprettet for Jesper Sørensen. Hilsnerne vil blive bragt videre, lover administratoren.

Du kan finde Facebook-siden her.