I syv sæsoner sad seerne klistret til skærmen for at følge den iderige agent Angus MacGyver.

Der er ikke den tilsyneladende håbløse situation, der ikke kan løs med en schweizerkniv, gaffatapem papirklips og kreativitet.

Det demonstrerede agenten Angus MacGyver fra 1985 til 1992 i actioneventyret "MacGyver", der også i Danmark fik seerne til at sidde klistret til skærmen.

LÆS OGSÅ: Discovery trækker stikket på Mythbusters

Den blonde MacGyver endte i hvert af de 139 oprindelige afsnit i pressede, hvis ikke livstruende situationer, som han kom ud af i sidste øjeblik ved at opfinde eller bygge en dims, der kunne redde ham.

For hovedpersonen selv, Richard Dean Anderson, betød succesen dog ikke, at der blev bygget en stor Hollywood-karriere op. Da serien stoppede i 1992 blev den fulgt op af to film, men på det tidspunkt var det en godt slidt skuespiller, der havde brug for at trække stikket.

- Jeg var færdig. I syv år havde jeg været i stort set samtlige scener af MacGyver og ikke haft noget liv overhovedet, forklarede Andersson, der vendte tilbage til tv i 1995 med hovedrollen i "Legend", der dog ikke blev nogen succes. Så var der mere succes med rollen som militærmanden Jack O'Neill i tv-serien "Stargate SG-1", hvor det frem til 2005 blev til 175 afsnit.

LÆS OGSÅ: Husker du Manuel fra Halløj på badehotellet? Her er han nu

Her trak han sig tilbage og helligede sig farrollen til datteren Wylie, men uden dog helt at slippe Stargate-univeret. Det blev til enkelte gæsteoptrædender i forskelle Stargate-sammenhænge indtil 2010, hvorefter der var stille i en periode igen.

Artiklen fortsætter under billedet Det blonde hår er blevet gråt og fysikken noget mere trind for Richard Dean Anderson siden han for nogle år siden tog en frivillig pause fra tv-branchen.
Artiklen fortsætter under billedet Det blonde hår er blevet gråt og fysikken noget mere trind for Richard Dean Anderson siden han for nogle år siden tog en frivillig pause fra tv-branchen. Foto: All Over
Vis mere

LÆS OGSÅ: Stallone: Han kan afløse mig som Rambo

Han forsøgte at genoplive MacGyver i 2012 med en række nye afsnit, der kan ses på nettet, men uden synderlig succes.

 

Man skal dermed heller ikke regne med at se ham som MacGyver igen, hvis serien skal genindspilles. I hvert fald ikke hvis det skal være efter samme koncept som dengang.

- En af grundene til, at jeg faktisk ikke er interesseret er, at der er så meget teknologi i verden, at alle mennesker på denne side af planeten har en mobiltelefon. Så hvis MacGyver ikke har en, og han skal til at bygge en vil det fremstå mærkeligt. Han er en klog fyr, klog nok til at have en mobiltelefon, forklarede Dean Richard Andersson i et interview med den australske nyhedstjeneste AAP i september.

LÆS OGSÅ: Hun får hovedrolle i ny Baywatch

Den 65-årige skuespiller afviser ikke sit comeback kategorisk, for han er mere interesseret, hvis ellers rollen er skrevet, så den passer ham.

- Hvis jeg skal spille MacGyver, så skal det passe til nogle åbenlyse kendsgerninger. Han er gammel, gråhåret og vejer for meget .. han er langsommere og måske også noget mere klodset.

- Det er det, som jeg ville lægge i en MacGyver i dag, for tiden går. Ikke bare for rollen, men også for skuespilleren.

LÆS OGSÅ: 25 års jubilæum: Sådan gik det Kevin fra Alene Hjemme

Budskabet fra Dean Richard Anderson er således også ganske klart. Han er faktisk slet ikke færdig med at være skuespiller.

De seneste år har han prioriteret sin teenagedatter, Wylie, 17, der dog nu har nået college-alderen.

- Tiden nærmer sig, hvor jeg hun rykker ud af reden og skal starte et liv uden mig. På det tidspunkt vil jeg formentligt være langt mere klar til at påtage mig roller, der tager mig ud af landet, eller vil betyde, at jeg skal begrave mig i arbejde i længere tid ad gangen, forklarede han til AAP.

LÆS OGSÅ: 25 år senere: Her er Hyacinth i dag

Planerne om at lave en genindspilning af MacGyver lever iøvrigt i bedste velgående i Hollywood, hvor CBS, der har rettighederne, er så langt fremme, at man rent faktisk har udpeget "Fast & Furious 7"-instruktør James Wan til at lave et pilotafsnit.

- Den oprindelige serie skal genopfindes med en MacGyver i 20'erne, der hyres af en hemmelig organisation til at løse problemer på en ukonventionel måde, lyder oplægget fra CBS, der så i hvert fald ikke i første omgang ser 65-årige Richard Dean Anderson som et oplagt valg til rollen ...

 

Den oprindelige artikel blev bragt i HER & NU.