Reality-baben og vinderen af første sæson af 'Divaer i Junglen' har en krop, som giver mænd julelys i øjnene og mange kvinder vil give deres højre arm for. Men ingen kan se på den timeglasformede brunettes figur, at hun for bare tre måneder siden fødte en datter.

»Jeg har intet gjort for det. Overhovedet. Det er sket helt af sig selv uden træning eller noget,« fortæller Irina Babenko til bt.dk på spørgsmålet om, hvordan det er lykkedes hende at få sin figur tilbage så hurtigt efter fødslen af datteren for tre måneder siden.

»Men jeg tror altså også, at der er mange kvinder, som får deres krop hurtigt tilbage efter en fødsel. Nu var jeg heldig, at jeg kun tog 14 kilo på,« siger den nybagte mor med timeglasfiguren.

Men selv om Irina Babenko er oprigtigt glad for sin timeglasformede figur, så giver den hende mange ærgrelser. Og her er der ikke tale om misundelige medsøstre eller lystige bemærkninger fra det modsatte køn.

Irina Babenko kan med sin figur snildt stå model for et timeglas. Men hun brokker sig over, hvor svært det er at finde velsiddende og pænt tøj i de danske tøjbutikker.  
Irina Babenko kan med sin figur snildt stå model for et timeglas. Men hun brokker sig over, hvor svært det er at finde velsiddende og pænt tøj i de danske tøjbutikker.  
Vis mere

Det handler om tøj. For hvor reality-baben er rig på kurver er hun fattig på højden. Og det gør det svært at finde tøj.

»Jeg bruger en størrelse small eller medium og min bh-størrelse er en 70F.  Men jeg kan ikke finde bukser, der er korte nok, og som min numse kan være i. Jeg kan heller ikke finde bh'er, med mindre jeg køber dem online. Så jeg har mange tøjproblemer. De korte toppe, som bliver solgt rigtig meget nu, kan man for eksempel ikke bruge, når man har store bryster,« lyder det fra en frusteret Irina Babenko til bt.dk.

Og selv om hun til daglig er glad og tilfreds med sit udseende og sin krop, så vender humørbarometeret hver gang, hun går i danske tøjbutikker for at finde tøj til tidens trends.

»De fleste trends er for de helt slanke piger. Hvis jeg har prøvet at følge dem, så bliver jeg bare skuffet. For uanset hvor godt jeg har det med min krop, så får jeg jo nærmest en depression, når jeg skal købe bukser og er gået ud af den 10. butik uden at finde nogen,« griner hun.

Derfor køber hun hovedsageligt sit tøj på nettet.Og her har hun fået en stor inspirationskilde i den amerikanske Kim Kardashian, der har lige så runde hofter og yppige bryster, som Irina Babenko er udstyret med fra naturens hånd.

Irina Babenko påstår selv at hun både har appelsin og deller. Det er svært at se på dette foto, hun selv har taget og lagt på instagram
Irina Babenko påstår selv at hun både har appelsin og deller. Det er svært at se på dette foto, hun selv har taget og lagt på instagram
Vis mere

»Jeg er meget inspireret af hende, fordi jeg på hende kan se, hvad der fungerer godt til vores former. Der er mange andre kvinder derude, der har store bryster og store hofter. Og jeg kan godt lide, at hun har bidraget til, at det er blevet ok at se ud, som vi gør. At det ikke kun er de to meter høje, tynde modeller der er idealet,« siger Irina Babenko, der undrer sig over, at de danske tøjbutikker sidder det fuldstændigt overhørigt, at mange af de danske kvinder ikke kan skrue sig ned i en størrelse 36 eller 38.

»Det er underligt, at når der er så mange kvinder med former, der har svært ved at finde velsiddende tøj, at butikkerne så ikke gør noget, så vi kan få tøj, der sidder godt og er pænt,« lyder det undrende fra den nybagte mor.

Hun understreger dog, at selv om den fysisk trænede krop i dag for mange er idealet, så er hun oprigtig glad for, at det blevet mere og mere accepteret at kvinder godt må have former. Og den tendens støtter hun på sin blog, hvor hun skriver om mode og makeup.

»Jeg bruger mig selv rigtig meget på min blog, hvor jeg lægger billeder op af mig selv for at vise andre, at det er okay at have deller, appelsinhud og at jeg har svært ved at finde tøj,« fortæller hun.

»For jeg ved, at det hjælper. Den gang jeg var en ung pige, var det ikke særlig moderne at have en stor numse. Derfor var jeg meget frusteret. Jeg syntes hele tiden at jeg skulle være tynd i stedet for at se ud, som jeg gjorde,« forklarer hun og erklærer sig meget tilfreds med at opfattelsen af, hvordan en kvindekrop skal se ud er blevet meget mere nuanceret.