For Jacob Hasle var det en lettelse, at han muligvis 'kun' var far til 25 børn. I værste fald havde han frygtet 200, fortæller han med et smil på læben.

Han ville udnytte systemet, da han i 1996 blev sæddonor. Jacob Hasles tre år som sæddonor startede nemlig, fordi han kunne få en gratis gentest. 18 år senere ville han dog ønske, at en læge havde forklaret ham konsekvenserne, selvom han havde gjort det under alle omstændigheder.

Jacob Hasle synes i dag, lovgivningen skal ændres, så man ikke kan være anonym. Da han var donor i midt 20'erne, var næste fest mere interessant end konsekvenserne.

Onsdag aften rullede et nyt TV2-program 'Donorbørn - de anonyme fædre' over skærmen. Jacob Hasle er med i programmet, fordi han har et håb: At sæddonorer tænker sig grundigt om, inden de træffer et valg om at være anonym. For det gælder for evigt. Men siger man A, må man også sige B:

- Jeg kunne nok håndtere, hvis nogle af mine 'børn' fandt mig. Og står der pludselig 25 børn foran min dør, må jeg tage konsekvensen. Jeg ville ønske, at lægen dengang havde informeret mig bedre. Det gjorde han muligvis, men ikke så tydeligt, at jeg husker det, siger Jacob Hasle, der i dag er far til to børn, som han selv har valgt at få.

Sæddonation er en evig debat, og Danmark er et af de eneste lande, hvor man kan være anonym sæddonor. Det vil sige, at donor aldrig finder ud af, hvor mange han er far til. Og barnet kan heller ikke finde sin far.

Jagten på donornummeret

Jacob Hasle var egoistisk, da han meldte sig som sæddonor. Men da han blev godkendt, gik virkeligheden op for ham: Det gjaldt ikke kun om at tjene penge, han kunne faktisk hjælpe folk med at få børn. En hjælp, han kunne kende fra sit eget liv, da han er selv adopteret fra Iran.

I programmet forsøger han at få fat i sit såkaldte donornummer. Det er nemlig sådan, donor og modtager kan finde hinanden. Men Sundhedsstyrelsen afslår.

- Før jeg åbnede brevet, tænkte jeg, at det ville være pinligt for Sundhedsstyrelsen, hvis de først sagde nej og nu ja. Selvom jeg selvfølgelig håbede. Men samtidig jeg blev vred, fordi det provokerede mig, at det offentlige skal fortælle mig, at jeg ikke må vide noget om mig selv, siger han.

- Fordi de vidste, hvad jeg skulle bruge mit nummer til, måtte jeg ikke få det, fortæller Jacob Hasle til BT, at Sundhedsstyrelsen har skrevet i brevet.

En detalje, som ikke fremgik i onsdagens program.

Han mener, det skal være muligt at matche donor og modtager, hvis de begge ønsker det.

Den 18-årige pige, Helle, som også medvirker i programmet, finder via sit donornummer frem til sin halvsøster. Hun ønsker ikke at finde sin far, kun søskende, og derfor siger hun selv, at hun får en form for afslutning aftenens afsnit.

Ifølge Jacob Hasle har man et behov for at vide, hvor man kommer fra, fordi man er nysgerrig efter at finde en, man ligner.

- Jeg er ret klodset, og det er jeg ret sikker på, at én af mine donorbørn har arvet fra mig:

- Tidligere havde jeg travlt med at være dansk, så jeg havde ikke et savn til min biologiske far. Men det er noget andet i dag, for hvis jeg havde fundet min far, havde jeg fået en ro. Ligesom Helle, da hun finder sin halvsøster, siger Jacob Hasle, mens han sænker skuldrene for at vise en lettelse.

Han forsøgte først at finde sin far, da han var i midten af 30'erne. Han ikke var klar over, at han havde muligheden. Men faderen var allerede død, da Jacob Hasle langt om længe fandt frem til ham.