Natacha Nikita, der er kendt fra programmet 'De unge mødre' har tabt intet mindre end 11 kilo ved at skære voldsomt ned på sit daglige cola-forbrug. Ifølge Ude og Hjemme drak 23-årige Nikita cirka fire liter cola om dagen før, men nu holder hun fingrene fra den populære sodavand. I hvert fald næsten. Det fortæller hun til bt.dk.

- Ja, det er rigtigt. Jeg har tabt mig 11 kilo ved at skære meget ned på mit cola-forbrug - ja nærmest droppe det helt. Jeg drikker da et enkelt glas engang imellem, men det er slet ikke i samme grad som før, siger Natacha Nikita til bt.dk.

Hun fortæller, at cola-drikkeriet særligt tog til, da hendes søn Remi blev tvangsfjernet.

- Det var på en måde en erstatning for Remi dengang. Det var med til at dulme smerterne, siger hun til bt.dk

Ifølge Ude og Hjemme er de mange kilo blevet tabt udelukkende ved at skære ned på slik og cola forbruget.

Natacha Nikita går i øjeblikket på HG, hvor hun bestod sine eksamener efter det første år i juni måned. Næste år bliver hun student, og hun har en klar drøm for fremtiden.

- Jeg vil rigtig gerne være leder i en butik, fortæller hun til bt.dk