De tog af sted for tre år siden som hundehvalpe og kommer hjem i dag som alfahanner, fortæller ven til Emil og og Theis.

I dag vil massevis af danskere byde Mikkel Beha Erichsen og hans familie velkommen hjem, når familien og skibet Havana lægger til ved Toldboden i København. Og besætningen glæder sig til velkomsten og til igen at sætte fødderne på dansk jord. Det fortæller Emil Midé Erichsen på sin blog på tv2.dk
»Jeg glæder mig helt vildt til at se byens tårne, til at sejle ind i havneløbet ved Trekroner og til at gense familie og venner inde på kajen,« skriver Emil Midé Erichsen.

I tre år har familien Erichsen, der består af Mikkel Beha Erichsen, Marian Midé og parrets tre børn Emil, Theis og Alfred, sejlet over hele kloden.

For første gang i tre år fortøjer familien Beha Erichsen deres skib Havana i København. Det sker fredag den 15. juli klokken 12:00 ved Toldboden, som er placeret tæt ved Kastellet og Langelinie, hvor massevis af fans af TV-programmet vil tage imod familien efter deres tre år lange rejse, som er blevet fulgt af tusindvis af danskere.
For første gang i tre år fortøjer familien Beha Erichsen deres skib Havana i København. Det sker fredag den 15. juli klokken 12:00 ved Toldboden, som er placeret tæt ved Kastellet og Langelinie, hvor massevis af fans af TV-programmet vil tage imod familien efter deres tre år lange rejse, som er blevet fulgt af tusindvis af danskere. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Det har været en rejse, hvor hverdagens trængsler forsvandt i eventyret på havet.

»I tre år har jeg ikke vidst, hvilken ugedag det var, og slet ikke, hvilken dato vi havde. En gang imellem er jeg sågar blevet i tvivl om, hvilket år vi var i,« skriver Emil Midé Erichsen.

Ven glæder sig

Blandt de mange fremmødte i dag vil familiens nære ven, sejleren Christian Liebergreen, være at finde, og han har glædet sig til gensynet.

Han har kendt familien siden 2012 og haft fornøjelsen af at sejle med dem ved flere lejligheder. Deriblandt på familiens tre år lange rejse, hvor han har tilbragte treenhalv måned til søs med dem. Det har dog ikke lagt en dæmper på hans begejstring over snart at skulle se dem igen.

For første gang i tre år fortøjer familien Beha Erichsen deres skib Havana i København. Det sker fredag den 15. juli klokken 12:00 ved Toldboden, som er placeret tæt ved Kastellet og Langelinie, hvor massevis af fans af TV-programmet vil tage imod familien efter deres tre år lange rejse, som er blevet fulgt af tusindvis af danskere.
For første gang i tre år fortøjer familien Beha Erichsen deres skib Havana i København. Det sker fredag den 15. juli klokken 12:00 ved Toldboden, som er placeret tæt ved Kastellet og Langelinie, hvor massevis af fans af TV-programmet vil tage imod familien efter deres tre år lange rejse, som er blevet fulgt af tusindvis af danskere. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

»Jeg har savnet dem helt vildt! Jeg glæder mig til at se dem igen, give dem et ordentligt bjørnekram og så nyde en kold øl med dem,« siger Christian Liebergreen.

Vender hjem som stjerner

Et bevis på danskernes kærlighed til familien er det store antal mennesker, som vil tage imod familien, når de lægger til i dag kl. 12.

Mere end 3.000 personer har på Facebook tilmeldt sig velkomstsarrangementet. Og at familien er gået hen og blevet så umådelig populær, har været svært at forstå, for nogle af medlemmerne. Det fortæller Christian Liebergreen:

»Da jeg var ude hos dem for halvandet år siden, spurgte Theis mig, om de var blevet kendte. De er jo vant til, at deres far har været et kendt ansigt, men at de nu lige pludselig også er blevet det, kan de ikke rigtig forholde sig til. Derfor tror jeg også, at det bliver meget overvældende for dem på en god måde at se så mange mennesker, når de kommer i havn.«

Foto: Finn Hagemann/TV2
Vis mere

Er blevet seje og kloge
I 2012 tilbragte Christian Liebergreen 260 dage til søs, da han selv foretog en jordomrejse. Dermed ved han, hvad det gør ved mennesker at sejle langvarigt. Og når han kigger på familien Erichsens ældste sønner, er han ikke i tvivl om, at havet også har rørt dem.

»Jeg synes, at man kan se på tv, at Emil og Theis har fået et tusindmeterblik i øjnene af at skue mod horisonten bag roret. Især hos Theis. Han var lidt af en glad hundehvalp, da han tog af sted, og nu kommer han hjem som en rigtig alfahan. En rigtig sømand. En sej gut. Og så tror jeg, at de i det hele taget har lært rigtigt meget om sig selv,« siger han.