Fugten driver ned af væggene, strømmen produceres fra en benzin-generator og varmen i huset leveres af åben ild - antændt sprit i en gryde.
Sådan er huset, hvor den førtidspensionerede fisker Ib Andersen og hans 16-årige søn Nicolai bor, første gang seerne møder dem i TV 2s nye dokumentarserie ´På røven i Nakskov´. Et program, der portrætterer syv familier, der af den ene eller anden grund lever på kanten af samfundet i Nakskov og omegn.
Siden optagelserne til programmet har meget imidlertid ændret sig for den 52-årige Ib Andersen, der i programseriens første afsnit er på jagt efter en ny bolig, da kommunen har erklæret hans hus uegnet til menneskebolig.
Læs også:
I dag er Ib Andersen og sønnen Nicolai fraflyttet det kondemnerede hus på Jødevej og er flyttet ind i et hus på Gåsetorvet i Nakskov. Det fortæller Georg Bleis, der har været Ib Andersens ven gennem mange år, til bt.dk.
Georg Bleis besøger jævnligt Ib Andersen og hjælper ham også med det skriftlige papirarbejde i forhold til kommunen. Han fortæller, at Ib Andersen har det godt, og at han er begyndt at leje et hus af en privat udlejer, som Ib Andersen har fundet på egen hånd ved at trække på sine kontakter, som han i øvrigt har mange af.
»Han kender Gud og hver mand,« fortæller Georg Bleis, der tidligere har været rådgiver for Ib Andersen i foreningen Et Barn To forældre, der arbejder for at børn kan opretholde kontakten til begge forældre, når de ikke bor sammen.
Læs også:
Huset, som Ib Andersen er flyttet ind i, er han i øvrigt gået i gang med at istandsætte, fortæller Georg Bleis.
»Han går jo og laver mange ting. Han er jo ferm på fingrene og har nogle gode idéer. Han har jo lavet en overdækket gård ude bag ved huset, og han lavede også en båd, vi var ude at hente for ganske få hundrede kroner, som vi lavede om til en fiskerbåd. Han er en foretagsom mand, hvis han kan få lov at gå at lave sine småting, så skal han nok få noget lavet,« fortæller 69-årige Georg Bleis, der er uddannet folkeskolelærer, men har arbejdet de sidste 25 år på et hjem for udviklingshæmmede.
Ifølge Georg Bleis, der blev pensioneret sidste år, er Ib Andersens liv også begyndt at udvikle sig.
»Han har det meget godt. Tingene begynder at lykkes lidt for ham. Det har været vigtigt for ham at få sønnen på Søfartsskolen, og det er lykkedes. Og han kommer på Søfartsskolen her til sommer, og det har været vigtigt for ham at få drengen godt i vej. Og så har han en båd, han kan tage ud at fiske med. Det vil han meget gerne, og så tager han ud og hygger sig med det. Det passer ham godt. Så kommer der nogle mennesker, der besøger ham,« siger Georg Bleis og tilføjer, at Ib Andersen helst vil være i fred for kommunen.
Læs også:
I første afsnit af 'På røven i Nakskov' følger vi Ib Andersens kamp med kommunen, der som erstatning for hans kondemnerede hus har indvilget i at give ham et indskudslån til en almennyttig bolig i Nakskov.
Ib Andersen har dog ingen intentioner om at flytte ind i en 'stærekasse', som han selv omtaler den almennyttige bolig, som kommunen har tilbudt ham. Desuden har Ib Andersen været plaget af gæld for nogle år tilbage, og siden han blev gældfri, har han ikke villet låne penge, fortæller Georg Bleis.
»Han var jo tvunget til at fraflytte sit hus, og ligegyldigt hvilken bolig kommunen fandt til ham, skulle han låne pengene til indskuddet, og det ville han ikke. Han ville ikke have en udgift på at flytte, for han havde jo allerede haft en udgift i den bolig, han var i, så det var sådan en principsag for ham,« siger Georg Bleis.
