Søren Malling er en af de onde i filmatiseringen af ’Skammerens datter’, og det tynger. Bogstaveligt talt.

Film- og tv-stjernen Søren Malling går rundt og pruster. Og det er ikke kun, fordi solen pludselig pisker ned fra en næsten skyfri himmel udenfor Prag og sender temperaturen op i nærheden af de 20 grader og forårsstrålerne ned på hans kronragede isse.

50-årige Søren Malling pruster, fordi han lider for kunsten. I bogstaveligste forstand.

Han spiller en af de store roller som våbenmesteren i filmatiseringen af ’Skammerens datter’, som netop nu er i sidste optagefase i den tjekkiske hovedstad Prag. Og for dem, som ikke har læst Lene Kaaberbøls storsælgende bøger om ’Skammerens datter’, så foregår de i en middelalderlig tid, hvilket kostumerne bærer præg af.

- Jeg ser jo fantastisk ud. Men 42 kilo oveni min egen vægt er måske lige overdrevent nok, griner Søren Malling.

42 kilo kostume

Selvom optagelserne af filmen har stået på siden januar, er det først for nylig gået op for Søren Malling, at hans kostume vejer så meget. Skuldrene sank mere og mere. Ikke mindst på de dage, hvor han og filmholdet er i gang 12-13 timer i træk. Og måske tilmed har en kampscene eller to.

- Så stillede jeg mig op på vægten. Først kun i underbukser. Så med kostumet og sværdet på. Og så kom chokket. Det svarer til, at jeg hele vejen op og ned er pakket ind i 42 liter mælk, siger Søren Malling, hvis egen kampvægt er 78 kg. Med kostume kom han altså op på 120 kg.

Dagens scene er en af dem, der kræver fuldt udstyr fra Malling og co. Faktisk er scenen så stor, at den tager seks fulde dage at filme. Der er hundredevis af statister, 150 filmfolk, tre kameraer og stuntmænd som altsammen fylder godt på arsenalpladsen i den fiktive borgby, som i modsætning til Mallings kostume, er bygget af flamingo-plader og papmache.

Instruktør Kenneth Kainz holder da også tungen ualmindeligt lige i munden. Ikke af nerver over at være dirigent i dette 50 mio. kroners univers, men over at holde styr på tropperne og sikre, at det helt rigtige kommer i kassen.

- Det er en stor mundfuld. Men det skal nok blive godt, siger Kenneth Kainz fortrøstningsfuldt.

Sekvensen prøves utallige gange. Der råbes på dansk. På engelsk. Og på tjekkisk.

- Action. And riot! råbes der. Og statisterne slås, løber, ser skrækslagne ud. Igen og igen.

De gode og de onde

Også Roland Møller er i aktion. Han spiller Søren Mallings højre hånd og har glædet sig som et lille barn til denne sværd-scene, som han har øvet sig på rigtig længe.

- Det er en ret afgørende scene. Og jeg skal slagte en masse folk og få det til at se nemt ud, siger han helt glad.

Inden dagen er omme, er det dog ren nedtur for ham. For Kenneth Kainz ender med at bruge hans stunt-double til sekvensen, mens Søren Malling får lov til at spille igennem.

- Det er en sjov opgave, siger Søren Malling om rollen.

- Jeg kan tage noget tøj på, klippe mig skaldet, få et ar i ansigtet, vælge en måde at tale på. Og det er i sig selv nok. På den måde er det et utrolig enkelt univers med de gode og de onde. Og jeg er så en af dem, der vender rundt på en tallerken.

- Det kan lyde enormt nemt, men faktisk er det en pissesvær opgave. For i begyndelsen skal jeg være det dummeste svin i hele verden, som publikum vil synes er så ond. Men når jeg vender, skal de tro på, at han er et menneske med et hjerte.

- Så kan man pludselig være god og se ud på samme måde? Det håber jeg, at man kan, siger Søren Malling. Og kaster sig ud i kampen igen.

’Skammerens datter’ får premiere i foråret 2015.