Filmen Jobs med Ashton Kutchner som selveste Steve Jobs himself, blev lidt et anmelder- og publikumsflop, men der er heldigvis en ny film om Steve Jobs på vej, hvis man bare ikke kan få nok af Apples tidligere og nu afdøde direktør.

Den nye film får manuskript af Aaron Sorkin, ham med filmen The Social Network om Facebook-stifteren Mark Zuckerberg. Den film var virkelig god, så det tegner godt som udgangspunkt.

Endnu bedre bliver det, hvis rygter om, at Christian Bale skal spille Steve Jobs, holder stik. Christian Bale kender mange nok som den som Batman i de tre seneste Batman-film.

Læs også: Sådan bliver iPhone 6

Så mangler vi bare lige instruktøren. Superinstruktøren David Fincher skulle have været i seriøst spil som instruktør til den nye Jobs-film, men desværre har Fincher nu trukket sig fra projektet. Sony Pictures, som står bag filmen, ville ikke betale de 10 millioner dollars i løn, som Fincher krævede.

Blandt David Finchers mest kendte film er Fight Club, Se7en, Alien 3 og han står også bag den roste og populære House of Cards-serie på Netflix.

Leverandør bekræfter: iPad med 12 tommer