Lasse Rimmer og Jakob Kjeldbjerg er TV3s nye værtsduo, når de mandag efter mandag koster rundt med ti kendte danskere i underholdningsprogrammet 'Jeg er en celebrity - få mig væk herfra'.

Hvor den erfarne Kjeldbjerg før sikkert har guidet både seere og deltagere igennem 'Robinson Ekspeditionen', har den 42-årige komiker haft et par enkelte værtsroller og ellers udmærket sig ved flere gange at demonstrere en imponerende paratviden. Men hvor meget ved d'herrer egentlig om andre tv-værter?

BT mødte værtsparret under optagelserne til programmet til en hurtig dyst om både danske og udenlandske kolleger i tv-branchen.