Champions League får ikke deltagelse af Ajax Amsterdam i år.

Den traditionsrige hollandske klub røg tirsdag ud af kvalifikationen efter et skuffende nederlag til undertippede Rapid Wien. Ajax havde ellers sikret sig et godt udgangspunkt før returopgøret på hjemmebane. Kampen i Wien for en uge siden var endt 2-2.

Men opgøret på Amsterdam Arena blev en helt igennem rædderlig affære for hjemmeholdet. Viktor Fisher, der var eneste dansker i Ajax' startopstilling, kunne kun se til, mens Rapid Wien med to scoringer i første halvleg bragte sig på Champions League-kurs.

I anden halvleg fik Arkadiusz Milik først reduceret - og siden udlignede Nemanja Gudelj også. 13 minutter før tid scorede Rapid Wiens Nemanja Gudelj dog sejrsmålet og bragte dermed østrigerne videre i kvalifikationen.

Lasse Schöne fik de sidste tre minutter på banen.

Ajax er dog ikke helt færdige i Europa. Med nederlaget ryger de nu over i kvalifikationen til Europa League.