Denne artikel er en del af en artikel-serie, hvor en række af dansk sportshistories gamle folkehelte blev interviewet om, hvor de er, og hvordan de husker tilbage på karrieren.
Ivan Nielsen, 57 år. Tidligere professionel fodboldspiller med storhedstid i Feyenoord, PSV Eindhoven og på landsholdet, hvor han fra 1980-1989 spillede 51 landskampe i det centrale forsvar. Har to børn og fire børnebørn. Bor på Amager med sin kone.
Tilværelsen i dag
- Jeg driver et VVS-firma sammen med min søn. Vi er seks mand, der kører rundt. Jeg prøvede trænergerningen efter min karriere, men fandt ud af, jeg ikke var god til at være pædagog for 22 mand og en bestyrelse. Jeg kom fra en topprofessionel verden og kom hjem til halvamatører. Det kunne jeg ikke rigtig affinde mig med.
- Jeg var udlært blikkenslager, og min søn var i lære, så det var meget oplagt at gå den vej. Jeg kunne måske have trukket mig tilbage og levet af mine fodboldpenge, men det har aldrig interesseret mig. Jeg kan ikke lave ingenting. Det dør man af. Jeg skal ud og arbejde, og det stortrives jeg med.
Cruyff: ’Ivan, har du nogle smøger?!’
- Højdepunkterne i min karriere var at blive mester med Feyenoord og PSV og at vinde Europa Cuppen med PSV. Landsholdet er et helt kapitel for sig selv. Og så er det at have spillet med og mod alle de bedste spillere. At få lov at rende rundt på hold med Johan Cruyff var helt fantastisk. Helt unikt. Ligesom i dag var han dengang bedrevidende og med stor forstand på alting, men han er en god fyr.
- Vi har altid røget smøger sammen, og jeg kan huske en episode, da FC København spillede i Parken. Jeg tror, det var mod Ajax i 2001. Der går jeg ned omkring spillertunnellen, og det første Cruyff gør er - midt i et interview - at råbe: ’Ivan! har du nogle smøger?’. Så måtte jeg hen med to smøger, og så gik vi ud bagved og røg. Så var han ligeglad med journalisterne. Det var jo hyggeligt, og sådan har jeg det med mange af de store spillere.
- Vi skriver lidt på Facebook. Romario var også en oplevelse at spille sammen med, men Cruyff er for mig den mest unikke, jeg har spillet med. Uden tvivl. Michael Laudrup var god, men han nåede ikke Cruyff til anklerne. I mine øjne var Cruyff meget bedre.
Kedelig fodbold
- Jeg beskæftiger mig slet ikke med fodbold mere. Jeg spillede ude i Dragør til jeg var 52, men så var det slut. Golf gider jeg heller ikke. Jeg har aldrig rigtig set det sjove i at slå en bold ud og så se, om man kan finde den igen. Jeg ser lidt FCK og Brøndby i fjernsynet, men ellers bliver det ikke rigtig til noget. Jeg er blevet træt af fodbold.
- Folk spørger mig, om jeg får løbet lidt, men fandme nej: Jeg har løbet rigeligt i min karriere. Jeg gider det ikke. Det er det samme, når man kigger på det. Det er sgu blevet kedeligt. Dengang jeg spillede, var der nogle, der kunne drible, nu vil alle hold helst have ti mand bag bolden, og så vente på modstanderens fejl. Det er for kedeligt.
- Man kan jo heller ikke få en historie fra nogle spillere mere. De må ikke noget, men skal bare rette ind. Det var nemmere, da jeg spillede. Der sagde man bare noget, og så måtte man tage skideballen bagefter. Niveauet er heller ikke det samme mere. Der mangler en del fra toppen af dansk fodbold til midten af Europa. Og skridtet bliver større. Da jeg spillede på landsholdet spillede alle i topklubber i udlandet. Det er den store forskel. Men det kan komme igen. Måske om 4-6 år. Der har du grundstammen med alle de gode unge spillere, der er ude i dag. Jeg tror, der er en chance.
Herunder kan du læse om de andre folkehelte
