Nicklas Bendtner er ikke længere en af landets bedste fodboldspillere.

I stedet er den tidligere landsholdsangriber ved at kæmpe sig helt frem i verdenseliten i det populære og hastigst voksende online managerspil, Fantasy Premier League.

Spillet har ifølge den norske avis Dagbladet mere end otte millioner registrerede brugere på verdensplan, hvor der i Norge er over 200.000, som uge efter uge sætter deres virtuelle Premier League-mandskab.

Det samme gør Nicklas Bendtner altså også – og han er godt til det.

Screenshot af Bendtners Fantasy Football-hold fra Instagram.
Screenshot af Bendtners Fantasy Football-hold fra Instagram.
Vis mere

Lige nu ligger Nicklas Bedtners hold, 'Draftlord', ifølge den norske avis helt fremme som nummer 119 på verdensplan.

Et resultat, der både er imponerende, men også vidner om, at 33-årige Nicklas Bendtner går seriøst til arbejdet med at sætte et slagkraftigt Premier League-hold.

Nicklas Bendtner har mere eller mindre annonceret sit karrierestop som spiller, og han er nu ved at uddanne sig til træner og har længe luftet ambitioner om at gå den vej i fremtiden.

Det skete i reality-serien 'Bendtner & Philine', hvor den forhenværende Arsenal- og Juventus-angriber sagde således:

»Frem mod næste år bliver det spændende. Philine og jeg skal finde ud af, hvor vi lige lander henne sammen her. Jeg skal også starte på træneruddannelsen, og ved at jeg starter på træneruddannelsen, vinker jeg også lidt farvel til fodbolden.«

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff har deres egen reality-serie, hvor man følger parrets hverdag sammen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff har deres egen reality-serie, hvor man følger parrets hverdag sammen. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Senest Nicklas Bendtner var på kontrakt som spiller, var i barndomsklubben FC København, men den aftale blev ikke forlænget, da den udløb i 2019.