En 24-årig colombiansk fodbold spiller kollapsede og døde, mens han trænede med sin klub Real Santa Cruz fredag.

Klubben, der spiller i den bedste række i Bolivia, har meldt ud, at Guillermo Denis Beltran døde som følge af åndedrætsstop. 

Beltráns holdkammerater fortæller, at han havde kvalme og kort efter faldt han om. Klublæger tilkaldte en ambulance, efter personalet i deres første forsøg ikke kunne få ham genoplivet.

»Han trænede som sædvanlig, og så kollapsede han. De forsøgte at genoplive ham, men han døde, da han blev flyttet til en lægeklinik,« sagde Real Santa Cruz-direktør Adolfo Soria Galvarro om den tragiske hændelse.

Det bolivianske landshold hyldede Beltran fredag ​​aften med et minuts stilhed før deres testkamp mod Algeriet.

Fernando Costa, præsidenten for det bolivianske fodboldforbund, har udtrykt sin medfølelse og udtalt, at de vil give støtte til klubben og til Beltráns familie. Costa sagde også, at der vil blive foretaget en undersøgelse af hændelsen.

Guillermo Denis Beltran scorede ét mål i 21 kampe for Real Santa Cruz i den bedste bolivianske fodboldrække. Han startede sin karriere i den colombianske klub Atletico Nacional.

»Han var meget mere end en talentfuld spiller: Han var en ven. Hans passion for spillet og hans utrættelige væsen vil blive husket og værdsat for evigt,« skriver Real Santa Cruz i et statement.