Før sæsonen gav FC Københavns cheftræner tårnhøje 75 gange pengene igen på Bet25, hvis han bliver den cheftræner, der først får fyresedlen i Superligaen.

Nu er oddset sænket dramatisk. Til blot tre en halv gange pengene igen.

Det er den konsekvens, bookmakerfirmaet Bet25 mener, at den dårlige Superliga-start og den åbenlyse Champions League-exit har fået for nordmandens fremtid i cheftrænersædet i FCK.

- Det er jo ikke fordi det er uacceptabelt at ryge ud til Bayer Leverkusen i en Champions League-kval, siger oddssætter Frederik Skov i en pressemeddelelse fra Bet25:

- Men måden det skete på var under al kritik. Læg dertil et sensationelt 0-3 nederlag hjemme til Hobro, samt en tredjesidsteplads, lige over nedrykningsstregen, i Superligaen. Havde det ikke været for Jesper Sørensen i Silkeborg, havde Solbakken været storfavorit til den første fyreseddel, siger Frederik Skov.

Herunder oddsene på alle Superliga-trænerne:

Jesper Sørensen (SIF) 2.00

Ståle Solbakken (FCK) 3.50

Niels Frederiksen (EfB) 5.00

Troels Bech (OB) 5.00

Lars Søndergaard (SØN) 10.00

Thomas Frank (BIF) 10.00

Colin Todd (RFC) 25.00

Michael Hansen (FCV) 25.00

Glenn Riddersholm (FCM) 50.00

Jonas Dal (Hobro) 50.00

Kent Nielsen (AaB) 50.00

Olafur Kristjansson (FCN) 50.00