Det udtales altså GILVI!
De islandske elever på Idrætshøjskolen i Aarhus, hvor jeg arbejder som fodbold-instruktør, var ved at dø af grin, da jeg for et par år siden udbredte mig om vulkanøens nye fodboldhelt. Ham kaldte jeg Gylfi, som skrevet står, og det kaldte smilene frem hos hans landsmænd.
Siden er der blevet rigtigt meget at more sig over for Gylfi Sigurdsson og hans landsmænd, for den islandske midtbanespiller er blevet et etableret navn i Premier League og har gang i en god karriere, som kulminerede med nedlæggelsen af de hollandske VM-bronzevindere mandag. 2-0 blev det på to mål af Gylfi Sigurdsson, som fik følgende lovord med på vejen af den islandske landstræner Lars Lagerbäck: ’Gylfi er en af de bedste tovejs-midtbanespillere i verden’.
Store ord, måske en anelse for store, men meget skal være tilgivet oven på en aften, som indskriver sig i den islandske fodboldhistorie - og såmænd også i den internationale.
Jeg så Gylfi Sigurdsson for første gang 3. januar 2010 på et hundekoldt Madejski Stadium i Reading. Her tørnede det lokale hold, Reading FC, fra den næstbedste engelske fodboldrække sammen med selveste Liverpool i FA Cup’ens tredje runde, og med på holdet var denne unge islænding med det pudsige fornavn. Om ham kunne man finde ud af, at han allerede som 16-årig var rejst til England for at dygtiggøre sig som fodboldspiller, og at det var lykkedes, kunne man hurtigt fornemme. Sigurdsson optrådte med en selvtillid og en selvfølgelighed a la Pierre-Emile Højbjerg i kampen, som i endte 1-1.
I omkampen på Anfield understregede Gylfi Sigurdsson igen sit format ved at udligne i sidste minut på straffespark. Enden på det hele blev i øvrigt, at Reading sendte Liverpool ud af turneringen.
Siden er det gået slag i slag for islandsk fodbolds superstar, der for alvor har fundet fodboldlykken i Swansea. Her tilbragte han foråret 2012 på leje fra den tyske klub Hoffenheim, og her befinder han sig i øjeblikket på en permanent kontrakt. Sigurdsson spillede for Tottenham i sidste sæson, og uden at han ligefrem faldt igennem, var det ikke nogen succes. Der tegner sig nemlig et klart billede af, at Gylfi Sigurdsson trives bedst, når tingene primært drejer sig om ham. Det var ikke tilfældet i Tottenham, hvor islændingen blot var en af mange og ikke ret tit fik lov til at spille i favorit-positionen som central midtbanespiller.
Det gør han både for Swansea og for Island. På det islandske landshold som en af to centrale midtbanespillere i et 4-4-2-system og for Swansea som 10er i manager Garry Monks foretrukne 4-2-3-1-formation. I begge tilfælde befinder Gylfi Sigurdsson sig centralt i banen, hvor han har optimale betingelser for at bruge sit bedste våben, spark fra distancen og halv-distancen. Islændingen har en meget veludviklet sparketeknik, hvilket iagttagere af engelsk fodbold har oplevet massevis af eksempler på. Sigurdsson scorede syv gange for Swansea i Premier League i foråret 2012 og såmænd også otte gange for Tottenham i sidste sæson. Trods begrænset spilletid.
Michael Laudrup var ikke overvældende interesseret i at beholde Gylfi Sigurdsson, da han tiltrådte som manager i Swansea i sommeren 2012. Danskeren hentede i stedet Michu ind til at spille positionen som forreste midtbane, og det kan man jo dårligt bebrejde ham. Michu scorede masser af mål.
Til gengæld var Laudrups afløser, Garry Monk, ikke i tvivl, da han skulle finde en afløser for Michu, som vantrivedes og blev udlejet til Napoli. Så skulle Sigurdsson hjem igen til Swansea. Koste hvad det ville. Det gjorde det så (næsten) også, idet Swansea måtte betale cirka 80 millioner kroner til Tottenham for at få ham tilbage. Det gjorde islændingen til den næstdyreste spiller i Swanseas historie og den dyreste islænding nogensinde.
Indtil videre ser det ud til, at pengene er givet rigtigt godt ud. Gylfi Sigurdsson stemplede ind som matchvinder for Swansea i sin comeback-kamp på Old Trafford og har spillet en nøglerolle i walisernes stærke sæsonstart. Både som afslutter og som oplægger. Spørg bare Nathan Dyer.
Sin absolutte stjernestund oplevede hele Islands Gylfi dog forleden aften på det islandske nationalstadion med det herlige navn Laugardalsvøllur, hvor han nedlagde hele det hollandske ensemble med folk som Robin van Persie og Arjen Robben i spidsen.
Med den præstation og mange andre er Gylfi Sigurdsson godt i gang med at manifestere sig som Islands største fodboldnavn nogensinde.
