Albert Grønbæk skal ingen vegne denne vinter.

B.T. kan afsløre, at den danske profil i den norske mesterklub Bodø/Glimt torsdag har skrevet under på en ny kontrakt, der giver ham endnu en lønstigning og gør ham til lønførende i klubben.

Dermed sender klubben et kraftigt signal om, at Albert Grønbæk er stjernen over dem alle.

B.T. kan også afsløre, at den nye aftale binder parterne et år mere end det tidligere kontrakt, så Albert Grønbæks nye kontrakt går til udgangen af 2028.

Charlotte FC lagde kæmpebud på Albert Grønbæk.
Charlotte FC lagde kæmpebud på Albert Grønbæk. Foto: Francisco Seco/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Albert Grønbæk er netop blevet kåret til årets midtbanespiller i Eliteserien, og klubben har strukket sig maksimalt for at holde ham glad og samtidig viser ambitionen om, at klubben går benhårdt efter Champions League til sommer med den tidligere AGF-spiller som en nøglefigur.

Derfor er et skifte for Albert Grønbæk er udskudt til enten næste sommer eller vinter.

Norsk TV 2 kunne i weekenden løfte sløret for forhandlingerne om en ny kontrakt, og nu er aftalen faldet på plads.

Albert Grønbæk havde en helt utrolig sæson i Norge, hvor man spiller sæsonerne i kalenderåret, og det lykkedes ham at lave 16 mål og 10 oplæg, hvorfor en masse større klubber har sværmet om ham.

Grønbæk bliver den bedst betalte spiller i Norge. 
Grønbæk bliver den bedst betalte spiller i Norge.  Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Således er han i dette transfervindue blevet rygtet til adresser som Napoli, Galatasaray og MLS.

Fra USA kom der sågar flere kæmpe bud på danskeren fra Charlotte FC, og det sidste skulle være så stort, at den norske transferrekord ville være slået.

Første gang bød Charlotte FC ifølge norske medier 95 millioner norske kroner, mens de anden gang bød 135 millioner kroner.

Men Bodø/Glimt holder fast i sin danske stjernespiller.