Det kunne let være endt meget grimt – heldigvis slap FCK ud af mødet med overmagten med æren i behold.
Det er en triumf på alle niveauer, at FC København tirsdag aften kunne gå ind i Parken til en Champions League-ottendedelsfinale. En triumf for trænerne, spillerne, organisationen, akademiet – dem alle.
Men det blev også en aften, hvor FCK fik en lektion i ydmyghed og blev mindet om, hvor langt der er op, når man møder de bedste
Manchester City kom med hele kavaleriet, og det var på papiret muligvis det bedste fodboldhold, et dansk fodboldhold nogensinde skullet lægge arm med. Måske matchet af et andet Guardiola-hold – det Messi-mandskab, som FCK klarede 1-1 imod i sin tid.
Og den første halve time var decideret skræmmende at overvære.
I løbet af de første 10 minutter havde englænderne haft bolden 85 procent af tiden, skabt tre kæmpe kæmpechancer og to mindre af slagsen.
Og de 'Who aaare you'-tilråb, som Parken havde overdynget City-spillerne med under opvarmningen, var blevet effektivt besvaret – 'Os? Vi er såmænd bare verdens bedste fodboldhold'.
Et kvarter spillet – og i børnehaven havde man for længst råbt om 'feje hold'. Det var efterhånden blevet lidt ubehageligt at kigge på – som om man overværede et værtshusslagsmål mellem Mike Tyson og Jonas Vingegaard.
Vi vidste jo alle godt, at FC København ville været enormt overmatchet mod de regerende Champions League-vindere, men at der ville en Grand Canyon-kløft i niveau mellem de to hold var alligevel overraskende.
Og måske også lidt småpinligt, at det skulle være sådan i en Champions League-ottendedelsfinale. FCK'erne rakte overhovedet ikke ud efter de få procenters chance, der var for at overraske. Alibi-tacklinger, panikbeslutninger og den slags børnefejl, som vi var forskånet for i gruppespillet.
Men hjælpen kom heldigvis – fra en kold brasiliansk målmandsfod. Magnus Mattsson udnyttede det flot, og pludselig havde vi en fodboldkamp med et hjemmehold, der i resten af kampen trodsigt og heroisk bed fra sig mod overmagten.
Den ydmygelse, den første tredjedel af kampen lagde op til, udeblev heldigvis – for det ville have været en skam, hvis FCK'ernes imponerende kampagne skulle smudses til af en stor hjemmebanelussing.
Men vi fik også set, hvor mange skridt, der skal tages hos Nordens største fodboldhold, før man kan bide skeer med de allerbedste. Og det er måske meget sundt at blive mindet om indimellem.
