Den gode stemning i den danske landsholdslejr er ikke, som den plejer at være.
Coronarestriktionerne på hotellet og omkring spillerne har sat en stopper for den hygge, som normalt er noget af det, spillerne plejer at se frem til.
Det fortæller Thomas Delaney til B.T. før afrejsen fra København til Israel.
»Jeg har computer og PlayStation med, og nu har jeg lige set på vores program, og det ser ud til, at der er taget ekstra forbehold – ud over de forbehold, der normalt bliver taget ude i klubberne,« siger han og fortsætter:
»Jeg tror, at det alene er frygten for, at der kan sendes spillere hjem til klubberne med sygdom. Det er lidt ærgerligt, at vi sidder ved tomandsborde, og vi må ikke være sammen på værelserne, så den gode, gamle landsholdsstemning bliver påvirket.«
Generelt er livet som fodboldspiller under coronapandemien slet ikke så sjov som ellers.
»Det er røvsygt, må jeg vel godt sige her. Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at det ikke er det samme. Vi kan prøve at fortælle os selv, at det er det, men det er ikke det samme,« siger Thomas Delaney.
Det samme gælder midtbaneprofilens hverdag i tyske Dortmund.
Thomas Delaney ved dog godt, at han er bedre stillet end så mange andre i den verdensomspændende krise.
»Hverdagen er selvfølgelig også anderledes. Vi er nærmest i isolation derhjemme. Så jeg er godt træt af det, men jeg skal heller ikke brokke mig, for vi er trods alt privilegerede,« siger han.
Thomas Delaney sætter samtidig ord på, hvad han savner i sin hverdag med coronarestriktioner.
Det er som så mange andre friheden til at gøre, hvad man vil, der er hård.
»Jeg lever egentlig fint med de begrænsninger, der er, og det er ikke noget, vi går og tænker over mere, hvordan dagligdagen fungerer. Jeg tror bare, at jeg savner friheden. Bare det at gå ned på en café og få en kop kaffe og kigge på mennesker,« siger han og fortsætter:
»Det er sådanne ting, jeg savner. Ikke så meget det fodboldmæssige, så er det kun fansene, at jeg savner.«
