Romeo Meyer nu officielt ny spiller for sensationsklubben Girona.

B.T. kunne lørdag afsløre, at det 16-årige stortalent var i Spanien med sine agenter Jens Ørgaard og Thomas Rasmussen for at skrive kontrakt med den spanske topklub, og nu er det en realitet.

Girona har netop offentliggjort skiftet for teenageren, der lige er fyldt 16 år.

Den detalje er bemærkelsesværdig, fordi man først må få en professionel kontrakt i udlandet, når man netop har den alder.

Romeo Meyer er ny spiller på ungdomsholdet i Girona. 
Romeo Meyer er ny spiller på ungdomsholdet i Girona.  Foto: Fodboldidioterne.
Vis mere

Romeo Meyer kommer fra FC Københavns U17-mandskab, men han var ikke på kontrakt, og derfor kunne han frit skifte til Girona.

Teenageren har også tidligere gjort særdeles opmærksom på sig selv, da han i en alder af blot 10 år lavede et mål, som gik verden rundt. Du kan se målet her.

Dengang spillede Romeo Meyer for FC Nordsjælland.

Nu har han som bare 16-årig taget et stort skridt til topholdet Girona, der efter 20 runder i La Liga fører tabellen.