Leicester klarer sig godt i Premier League og har ikke tabt en kamp hjemme på King Power Stadium siden 8. april. Grunden til dette kan være, at en gruppe buddhistiske munke har velsignet holdet.

Før Kasper Schmeichels klubs 5-3-sejr over Manchester United blev holdet velsignet af en gruppe budhistiske munke, som Leicesters klubejer Vichai Srivaddhanaprabha havde fået fløjet ind fra Thailand.

To af målscorerne i kampen David Nugent og Jamie Vardy bar buddhistiske halskæder og manager Nigel Pearson har efter kampen udtalt, at han gerne vil have besøg af munkene hver uge, skriver Daily Mail.

Det er ikke første gang, Leicester gør brug af buddhistiske ritualer. Efter at Leicester vandt The Championship, var de en tur i Thailand og besøge et buddhistisk tempel. Og en uge før sæsonstart velsignede de buddhistiske munke stadion og spillertruppen med både lys og sang.

Alle kneb gælder, og det ser ud til, at Leicesters buddhistiske munke har gjort en forskel. I hvert fald ligger klubben på nuværende tidspunkt nummer syv i Premier League, inden de møder Crystal Palace på udebane.