Samuel Eto'o er tæt på at ende i Everton, hvor han tirsdag er til det obligatoriske lægetjek.

Efter at Chelsea fritstillede den 33-årige angriber i slutningen af sidste sæson, har der floreret en masse rygter om, hvor Eto'o ville ende. Flere Premier League-klubber er tidligere blevet nævnt, og Liverpool var angiveligt tæt på at blive Eto'os næste destination, men Brendan Rogers valgte i stedet at satse på Mario Balotelli.

Nu tyder alt på, at den camerounske landsholdspiller alligevel skal til Merseyside, omend det bliver som en del af Roberto Martinez' blå tropper i Everton.

Eto'o ønsker ifølge goal.com en 2-årig aftale og er villig til at gå ned i løn, hvis han får en længere aftale med et Premier League-hold. Hvilken form for aftale de to parter ender med er endnu uvist. 

I Eto'o vil Martinez havde en ekstra angrebsmulighed, som er nødvendig, mens Arouna Kone kommer sig oven på en knæskade. Eto'o vil komme til at spille sammen med Romelu Lukaku, som Everton  har hentede permanent fra Chelsea i dette transfervindue efter at have haft den kraftfulde belgiske angriber som succesfuld lejesvend det meste af sidste sæson.