FC København må undvære Kamil Grabara i returopgøret mod PSV Eindhoven.

Førstevalget i målet er blevet ramt af sygdom og er derfor ikke i stand til at spille i aftenens brag i Parken.

I stedet skal svenske Kalle Johnsson vogte målet for københavnerne.

Det fremgår af den startopstilling, som FCK netop har lagt ud på Twitter.

Udover Grabara mangler også Viktor Kristiansen i forhold til FCKs startopstilling i det første opgør, der endte 4-4.

Kristiansen er skadet, og det betyder, at Jess Thorup i stedet har givet chancen til Kevin Diks.

Kampen begynder kl. 18.45, og du kan følge den live her på BT.dk.

Opdateres...