Landsholdsaktuelle Uffe Bech er ikke at finde i FC Nordsjællands startopstilling til søndagens kamp mod OB.

Bech kom for sent til træner Olafur Kristjanssons taktiske oplæg søndag morgen klokken 9.30, og det har altså fået konsekvenser for landsholdsspilleren, som må se til fra sidelinjen.

- Uffe kom for sent til mødet, og det blev jeg nødt til at tage konsekvensen af, sagde Olafur Kristjansson til Canal 8 inden kampen.

Uffe Bech er FC Nordsjælland topscorer med syv sæsonmål.