I fodboldens potente macho-verden er de følsomme personhistorier et særsyn. Men ikke når det gælder 19-årige Pierre-Emile Højbjerg. Qua sin åbenhed håber han på at kunne hjælpe andre, der ligesom ham bliver ramt af en personlig nedtur.
Den danske Bayern München-spiller, der mistede sin far til en kræftsygdom i april, har fortalt åbent om den sorg, der ramte ham i tiden efter sin fars død. En personlig tragedie han stadig kæmper med at håndtere sideløbende med hans jagt på spilletid i Bayern München, hvor hans fremtid er til offentlig debat.
Den danske teenager med en fransk mor er netop blevet kåret til Årets Talent af Spillerforeningen, og i den forbindelse åbner han endnu en gang op for de indre dæmoner, der har plaget ham efter sin fars død.
»Jeg har også sat mig ned og spurgt mig selv, om livet er noget værd. Det her cirkus er det noget, jeg har brug for. Selvfølgelig har jeg også brugt en psykolog, selv om det for mange er tabu at snakke om. Jeg har været til undersøgelser, som jeg helst ikke vil snakke om. Men så er jeg vågnet næste dag og har sagt til mig selv, at der ikke er noget, jeg hellere vil end at være den bedste. Fodbolden har været min terapi, min medicin. Det er fodbolden, der har holdt mig oppe.«, siger Pierre-Emile Højbjerg i et interview med Spillerforeningens magasin 'Indersiden', der netop er udkommet.
Da BT mødte Bayern München-spilleren i landsholdslejren i Helsingør tilbage i oktober, fortalte han åbenhjertigt, at han på det tidspunkt gennemgik den værste tid siden sin fars død. Sorgen havde ramt ham fysisk.
»De seneste tre uger har jeg haft rigtig ondt i kroppen. Vi fik taget scanninger, fordi jeg ikke vidste, hvor smerterne kom fra. Det gjorde bare ondt. Jeg fik lavet alle mulige undersøgelser og målt mit blod«, sagde han til BT og forklarede, hvordan familiens tryghed løsnede op..
LÆS HISTORIEN:
»Men så kom jeg hjem til min mor og kom ud med mine følelser. Det var rart at være tilbage hos nogle, der følte, som du gjorde. Som vidste, hvad du tænkte, uden du behøvede at sige det. Da jeg vågnede morgenen efter, havde jeg slet ikke lige så ondt mere. Jeg kan tydeligt huske, at trykket blev lettet.«
Nu håber Pierre-Emile Højbjerg, at han med sin egen åbenhed kan være med til at inspirere andre til at bearbejde deres sorg.
»Jeg har åbnet mit hjerte og sendt et budskab om, at jeg er et sted, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg kommer videre. Jeg har vist folk, at jeg er svag, og det er der mange, der er bange for. Jeg vil gerne hjælpe alle de mennesker, der er i samme situation som mig, men som umiddelbart ikke har nogen at snakke med. Jeg er heldig, at jeg er fodboldspiller og kan snakke med dig for eksempel om det her. Det er ikke fordi, at jeg skal stille mig op og være Ghandi. Jeg vil bare gerne inspirere andre mennesker til at vise omverden, hvem de er, og hvordan de har det«, siger han til magasinet 'Indersiden'
