Han sidder på bænken lørdag eftermiddag på Allianz Arena. Men Bayern München-træner Pep Guardiola er ramt af en personlig tragedie.

Hans kusine hjemme i Spanien er død, kun 33 år gammel.

Derfor var Pep Guardiola fredag ikke med, da der blev holdt pressemøde forud for lørdagens Bundesliga-kamp mod Hertha Berlin. ’Af personlige årsager,’ lød begrundelsen dengang.

Her var spanieren kortvarigt rejst hjem til sin familie i Spanien.

Bayern München-træneren er i de seneste dage blevet kædet sammen med Manchester City i Premier League, men i den sammenhæng er der ikke noget nyt.

Bayern München-Hertha Berlin er stadig i gang – kampen begyndte kl. 15.30.